Udskæringen

Jeg løj for dig om det med at blive væk
Jeg bliver nok væk
Men jeg ved stadig hvor evigheden i dit hjerte bor
Jeg var ganske god til poker en gang.
Men det her er skak ikke poker
du slår mig skakmat hver gang jeg går all in
Du sover altid med et smil om munden
Når jeg kryber ned
En kold pinefuld elendighed duftende af nyslået græs
Jeg ved aldrig om du vågner
Men selv i søvne
Ved du at jeg trænger til din blasfemi
Jeg lugter vidst også slemt nok nu
Lægger mig ned
i det halvmørket rum fyldt med træthedens
Prikken i øjenvædsken
Udskæringen på stenen på dit bryst
Løber over og under sig selv
Og rundt og over og under mit blødende hjerte
Og fortsætter uden begyndelse
Og ende
25-7-2019