Evighedsdigte
The-farvet lys
Sommetider rammes huden af fornemmelsen af forgængelighed
Og store tab lige så
Pludseligt som lyden når man åbner
Døren til en butik
Fuld af snurrende vægure
Sommetider løfter du hele tiden
Håret bort fra halsen i den
varme brise og trækker op i
Kjolens stropper med tommefingrene
Og indleder en sløv indholdsløs snak
Uden det mindste anstrøg af kynisme
Sommertider står din
Badekåbe helt åben for oven
Dit ansigtsudtryk fattet
I det tefarvede lys
Dine bryster udstrakte
Som støvler gravet ned i mudret
Sommetider kører vi rundt
Nøgne om natten men aldrig
ret længe af gangen
du holder min hånd
og når jeg tænker over det
skræmmer din lille blege hånd
mig mere end noget andet
Det skulle aldrig have været forbi
Men det sluttede alligevel
Uden vi nogensinde var i stand
Til at forklare hvorfor; som om
Den var en del af sommerens regnvåde
Illusion
Et pariserhjul af skarpe tænder
24/7-2019
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.