Koma klat

Malingen på min facade
falder af
Næsten insisterende
Min nabo
Kommer med gode råd,
Stående nøgen på sin
Terrasse
En kop kaffe dampende
I morgen disen
Jeg kan næsten ikke holde
Det ud,
Hans pissoirer øjene
knitrer
På min hud
Det er tydeligt at
Han ikke giver slip,
Stigen jeg står på
Er næsten knækket på
Nær et enkelt neglebånd,
Det påpeger han
retorisk
Unødvendigt ligegyldigt
Mens græsset på min side
Af hegner gror næsten hurtigere
End det dør,
sender ham endnu et tåget grin
Et uafklaret forglemmignu
Mandens nøgen krop en
stor koma klat i mit stille sind,
inderligheden syder på hvert et
Blad bag min facade
Lyden af mørtel der skrabes
Og blandes
Mens han tømmer sin krop