sky af støvkorn

Vi danser sovende

Mens skrig fra balkonen

Fylder horisonten

Bag bjergene brænder det

Vi kan høre Babylon

Boble som havregrød

under fødderne

En kilde til stille undren

Sniger sig ind

Som når man renser sin sofa

Og finder gamle kærestebreve

og terninger

de bliver som støvgran i en domkirke

Fra dengang man endnu

turde tage risici

Dengang vi var på vej

som støvkorn tiltrækker

Disse minder andre støvkorn

Og denne sky af støvkorn

vil langsomt forsvinde i solen

Som når man ryster et tæppe

En skønnedag vil nogen

Granske vores handlinger

Se på os som gennem en

Glasskive i et mikroskop

se på vores uvirkelige

ligegyldighed overfor

vores fælles eksistens

på denne planet

Deres tænder blottede

prisen for

Vores banale nydelse

Vores forsøg på at holde mørket

Og natten borte

Blot et øjeblik til

Tydelige for dem

som uendelige ringe

I vandet

Vi er sært gennemsyrede

af følelsen af kommende nederlag

Mens vi danser

Så det knirker i stilheden

Nederlaget pibler frem alle vegne

Den danser gennem

Administrationens blinde bug

Administrationen af systemet

Administrationen er en

Kærlig maskine

I vores frie Danmark

har administrationen sat

vores frie vilje på tandhjul

Når administrationen forlanger

vores øjne

Overlader vi med glæde

Vores evne til at se

Når administrationen forlanger

Vores ben

Overlader vi vores evne til

At gå

i salighed

Selv når huden af dit

Ansigt er prisen

Betaler du den

Indtil næste morgen

Hvor dansen igen

fortsætter

de kalder det

fred

men det er

en ørken