Vi er som vokslys

Tirsdag kommer
Og går
Ikke noget
Der bliver væltet
Ingen uretfærdigheder
Begået mod noget
Mikrodoseret mindretal
Ingen vilde rygte
Om min død
Mine dage flyder forbi
Fyldte med fuldkommen
Vanvittige hypoteser
Jeg lader mig
Drive med strømmen
Det er umuligt at få
Forbindelse til noget
Som helst andet
End dagligdags bagateller
Jeg går i stå
Bryder sammen
At bede mig om at
Forsætte
Er så meningsløst at
Jeg til sidst ikke
Er til at rokke af
Stedet
Mit sammenbrud er en
Slyngplante
En syndflod af stumper
Og stykker
Min tirsdag er som
Alle andres
Vi udleverer os til
Sønderknuselse
Kaster os frådende
ind i
Møder med
Mennesker vi ikke
Ville genkende i
Mængden
Der er kun mellemvejen
Og hvorfor?
Vi er naturligvis alle
Bange
For at ende
På den forkerte side
Af linjen
Vi er som vokslys
Der kastes på ilden*
Vi dør alligevel
i tusindvis
Hver dag
Men vi mærker det
Ikke
Fordi linjen
Føles så fjern
Jeg gemmer mig
Så jeg ikke bliver
Indsmurt i dydens
Hæslige
Fæstningsvold
Der mejsler sig ind
I min næstes
Forstokkede fjæs
Heldigvis er det snart
Onsdag
Og jeg kan stille
Drømme om at anlægge
Kunstige græsplæner
Endnu en dag hvor jeg
Kan væve frem og tilbage
Uden at have hjertet
Med i det
Dagene bliver som et trist
Sår der aldrig får ende
Nede i dybet
Vandrer vi adskilte
Fra den ene smerte til
Den anden
På vej mod den ende
Vi aldrig selv ser