Vi er som vokslys

Tirsdag kommer Og går Ikke noget Der bliver væltet

Ingen uretfærdigheder Begået mod noget Mikrodoseret mindretal

Ingen vilde rygte Om min død

Mine dage flyder forbi Fyldte med fuldkommen Vanvittige hypoteser

Jeg lader mig Drive med strømmen Det er umuligt at få Forbindelse til noget Som helst andet End dagligdags bagateller

Jeg går i stå Bryder sammen At bede mig om at Forsætte Er så meningsløst at Jeg til sidst ikke Er til at rokke af Stedet

Mit sammenbrud er en Slyngplante En syndflod af stumper Og stykker

Min tirsdag er som Alle andres Vi udleverer os til Sønderknuselse

Kaster os frådende ind i Møder med Mennesker vi ikke Ville genkende i Mængden Der er kun mellemvejen Og hvorfor? Vi er naturligvis alle Bange For at ende På den forkerte side Af linjen

Vi er som vokslys Der kastes på ilden* Vi dør alligevel i tusindvis Hver dag

Men vi mærker det Ikke Fordi linjen Føles så fjern

Jeg gemmer mig Så jeg ikke bliver Indsmurt i dydens Hæslige Fæstningsvold

Der mejsler sig ind I min næstes Forstokkede fjæs Heldigvis er det snart Onsdag

Og jeg kan stille Drømme om at anlægge Kunstige græsplæner Endnu en dag hvor jeg Kan væve frem og tilbage Uden at have hjertet Med i det

Dagene bliver som et trist Sår der aldrig får ende Nede i dybet Vandrer vi adskilte Fra den ene smerte til Den anden

På vej mod den ende Vi aldrig selv ser