Mundfuld

Jeg mistede næsten mig selv selv før du græd Til valget igen stod mellem endnu en alt for stor mundfuld og at blive til en korkprop Altid ovenpå Aldrig tilstede Jeg opdagede at den ene af os altid sad helt stille mens den anden førte ordet I starten skiftede vi altid meget pænt Som om de løgne øjnene fortalte blev overdøvet af brølet fra vores blødende munde Som om de viskede at jeg havde så utrolig meget til fælles med dig Men alt du konkret kunne sige var at jeg eddermame var for viderekomne

Prisen for din kærlighed sled mig et nyt luftrør Men jeg har også sultet mig selv i årevis så jeg mærkede kun din magtfulde hånd i min stemme Jeg gylper min dårlige samvittighed op Fyldt med pus Materie Udflåd Men jeg sikrer mig at du i det mindste ikke kunne se det på mig lige inden du rakte ud og bad om tilgivelse Før du trak mit betændte plaster af der dækkede over betændelse i glansen Du hælder din drink ud og spytter på den så jeg kunne vide at ingen anden vil gå i seng med mig før den var helt ren

Det hele varede ikke længere end et knurhår Ikke længere end et mareridt Til syvende og sidst havde du altid været i mig Hvilket forklarede at du genkendte mig i din drøm inden forårsrevner blev til vinterkredsløb