Mundfuld

Jeg mistede
næsten mig selv
selv før du græd
Til valget igen
stod mellem
endnu en alt for stor
mundfuld
og at blive til en korkprop
Altid ovenpå
Aldrig tilstede
Jeg opdagede at den
ene af os altid
sad helt stille
mens den anden førte
ordet
I starten skiftede vi
altid meget pænt
Som om de løgne
øjnene fortalte
blev overdøvet af
brølet fra vores
blødende munde
Som om de viskede
at jeg havde så
utrolig meget
til fælles med dig
Men alt du konkret
kunne sige
var at jeg eddermame
var for viderekomne
Prisen for din kærlighed
sled mig
et nyt luftrør
Men jeg har også sultet
mig selv i årevis
så jeg mærkede kun
din magtfulde hånd
i min stemme
Jeg gylper min dårlige
samvittighed op
Fyldt med pus
Materie
Udflåd
Men jeg sikrer mig
at du i det mindste
ikke kunne se det på mig
lige inden du rakte ud
og bad om tilgivelse
Før du trak mit
betændte plaster af
der dækkede over
betændelse i glansen
Du hælder din drink
ud og spytter på den
så jeg kunne vide
at ingen anden
vil gå i seng med mig
før den var helt ren
Det hele varede
ikke længere
end et knurhår
Ikke længere end
et mareridt
Til syvende og sidst
havde du altid været
i mig
Hvilket forklarede
at du genkendte mig
i din drøm
inden forårsrevner
blev til vinterkredsløb