Knirkende led

Du snusede til mine
knirkende led
Trods alt
foreslog du ikke
at vi startede helt
forfra
Kun at jeg skulle
betale min del
af gælden
Eller noget
tilsvarende
selvom jeg godt vidste
helt fra starten
at dine gaver
ville have krænket mig
hvis jeg havde turde
åbne helt op
Hver gang jeg fjernede
min fod fra speederen
sad du solidt plantet
ved rattet
Nikkende
Smilende
Dit skørt trukket op
Dine lår spredte
Lige nok
Dine kussehår dannede
et lille blond
og veltrimmet rektangel
og hver gang var
svaret altid
’Det du har startet
må du færdiggøre’
Der hvor der engang
var en mur
er der nu et værelse
fyldt med tørst
Og jeg mærker din
varme og
mit lys hvirvle derind
Sommetider
forestiller jeg mig
hvordan du lægger dig
som en foring
i min krops hulrum
Efterlader mig kropsløs
og overalt i vores liv
er det søndag