Knirkende led

Du snusede til mine knirkende led Trods alt foreslog du ikke at vi startede helt forfra Kun at jeg skulle betale min del af gælden Eller noget tilsvarende selvom jeg godt vidste helt fra starten at dine gaver ville have krænket mig hvis jeg havde turde åbne helt op Hver gang jeg fjernede min fod fra speederen sad du solidt plantet ved rattet Nikkende Smilende Dit skørt trukket op Dine lår spredte Lige nok Dine kussehår dannede et lille blond og veltrimmet rektangel

og hver gang var svaret altid ’Det du har startet må du færdiggøre’ Der hvor der engang var en mur er der nu et værelse fyldt med tørst Og jeg mærker din varme og mit lys hvirvle derind Sommetider forestiller jeg mig hvordan du lægger dig som en foring i min krops hulrum Efterlader mig kropsløs og overalt i vores liv er det søndag