Føler mig som en ko

Føler mig som en ko Stående dumt i hjørnet Gråden forgrenet som sprøde sprækker der hamrer sin stilhed ned i mit ruinerede svælg indtil hele vores daglige rutines overflade er dækket af den Fylder den med en slags elementær ængstelse som om jeg kun eksisterer på lånt tid Provokerer dig så vildt fucking meget Og forstår jeg ikke hvor kvalt du føler dig? mens du kvæler mig med mine egne ord

Dagene går pludseligt langsomt forbi med sølvskinnende silhuet omgivet af en glitrende stråleglans der aldrig helt gør øjeblikket værdigt til at blive levet som vi egentligt ønsker det På trods af de bølger der kommer helt fra stjernerne udenfor er det alligevel altid daggry Malketid