Et barsk forhold · 2022

Føler mig som en ko

Føler mig som en ko
Stående dumt
i hjørnet
Gråden forgrenet
som sprøde sprækker
der hamrer sin stilhed
ned i mit
ruinerede svælg
indtil hele vores
daglige rutines overflade
er dækket af den
Fylder den
med en slags
elementær ængstelse
som om jeg kun eksisterer
på lånt tid
Provokerer dig
så vildt fucking meget
Og
forstår jeg ikke
hvor kvalt du føler dig?
mens du kvæler mig
med mine egne ord
Dagene går pludseligt
langsomt forbi
med sølvskinnende silhuet
omgivet af en
glitrende stråleglans
der aldrig helt
gør øjeblikket
værdigt
til at blive
levet
som vi egentligt
ønsker det
På trods af de bølger
der kommer helt
fra stjernerne
udenfor
er det alligevel altid
daggry
Malketid

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se