Et fait accompli

De første dråber faldt skråt og iskoldt over os Det blev til et hastigt tilbagetog i retning af en alt for kold kødbuffet Jeg måtte Jeg måtte nødvendigvis have en følelse af at blive røvrendt Og du havde selv en følelse af at blive Røvrendt blandet med en erkendelse af at det ikke ville blive bedre efterhånden som årene gik

Jeg begyndte at rydde op skønt det var forgæves og tilmed kun en fattig erstatning for tabet af vores køds lyst Godt nok en langsom opløsning af noget vi troede var bogstaveligt Et fait accompli Arrangeret helt bag vores ryg Du viskede næsten febrilt Lavmælt at det vi to havde aldrig skulle ophøre alt imens flade dråber ramte os spøgelsesagtigt næsten umærkeligt midt i tavsheden 800 meter i fugleflugt fra sky til kind Og jeg havde ikke noget fornuftigt svar Intet andet end bleg tavshed Du blev ved med at græde lige så stille længe efter jeg havde rakt dig hånden til afsked