Et fait accompli

De første dråber faldt
skråt og iskoldt
over os
Det blev til et hastigt
tilbagetog
i retning af en alt
for kold
kødbuffet
Jeg måtte
Jeg måtte nødvendigvis
have en følelse af at blive
røvrendt
Og du havde selv en
følelse af at blive
Røvrendt
blandet med en
erkendelse
af at det ikke ville
blive bedre efterhånden
som årene gik
Jeg begyndte at rydde op
skønt det var forgæves
og tilmed kun en fattig
erstatning
for tabet af vores
køds lyst
Godt nok en langsom
opløsning
af noget vi troede
var bogstaveligt
Et fait accompli
Arrangeret helt bag
vores ryg
Du viskede næsten febrilt
Lavmælt
at det vi to havde
aldrig skulle ophøre
alt imens flade dråber ramte os
spøgelsesagtigt
næsten umærkeligt
midt i tavsheden
800 meter i fugleflugt
fra sky til kind
Og jeg havde ikke noget
fornuftigt svar
Intet andet end bleg
tavshed
Du blev ved med at græde
lige så stille
længe efter jeg havde
rakt dig hånden til
afsked