Et barsk forhold · 2022

Grænsesætninger

Jeg havde selv
gået og puslet
med en lille plan
Gik og ventede
på et lille mirakel
Så ramte du
og nu er alt
Jeg kan alt
Absorbere
Adfærdskorrigere
Jeg kan mærke dine kys
som stenhårde knytnæveslag
Jeg mærker dine
grænsesætninger
på mine
kindersnittekinder
Du perforerer mig
på alle de forkerte måder
Du beder mig om
at trampe i pedalerne
men du har piftet mine
dæk
Jeg skal tage mig
sammen
Men jeg ved ikke
længere hvorfor
dine grænser
ikke må diskuteres
Men lige nu
invaderer du mig
Mine afhængigheder
skal stilles til skue
mens dine lorte
går op i lugtfri røg
Jeg skal tage
ansvar
Mens du skal stille
krav
Du hvisker at
meget er dejligt
Men også for meget
er skævt
Jeg kan trygt stole
på dig
så længe jeg
sørger for
ikke at skabe drama
for dig
Jeg ligger ned
mens du skælder mig ud
for at tvinge dig
til at positionere
dig som den sure mor
Du vil have øjenhøjde
’Jeg er lækker i
øjenhøjde’
fortæller du mig
mens du ufrivilligt
irettesætter mig
og klart siger
hvad du forventer dig
og har brug for
Min lille plan
slår revner
Dine mirakler
rammer overliggeren
og glider i en blød bue
ud mellem
mine flossede
blødende knæ
mens du tørrer
din smerte
af i mit
korte grånende
hår

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se