Jeg ved det ikke

Hvorfor elsker jeg kun dem Der ikke elsker mig tilbage? Dem der holder min hånd Og danser tæt Og lover mig et helt Liv sammen Før de grusomt skubber mig Væk Som du gjorde i dag Med øjne fyldte med Selvretfærdige tåre Mens du fortæller mig Om dine kvaler At du ikke er klar til Et forhold At du må mærke Frihedens kuling I dine sejl At jeg begrænser dig Med min blotte tilstedeværelse I dit liv Jeg mærkede smerten Fra dine ord Mens jeg slyngede Den lunkne kaffe Mod din endevæg Der på sin vis bliver vores Endestation Jeg samler fortvivlet Skårne sammen Hulkende synker jeg på Knæ Mærke dine arme om Mine rystende skuldre Mærke mine knæ Give efter Men trækker mig Væk fra dig Og samler hastigt mine ting I de sidste sekunder sammen Sidder du foran mig Varmen fra din Hud får mig Til at gispe Og jeg suger Uforvarent din Ånde med ind Helt ind hvor Den kan forgifte Mig i måneder og År fremover Fordi jeg ved Jeg er fortabt uden Dig Du bliver brisen Der kæler for mig Men som jeg aldrig Kan række ud efter igen Strålerne fra november Solen der smiler til Mig Men som jeg ikke Kan gengælde Du syntes jeg var Smuk så smuk Men din frihed var Smukkere Jeg gav dig mit alt Min ubrydelige kærlighed Mit udelelige hjerte Men alt du kunne give Retur var en hammer Så jeg kunne knuse det Hele under vægten Af dit forvirrede Fortumlede sind Jeg forbander Din eks Og alt han gjorde mod Dig i 17 år Alt det du føler du Skal kæmpe i mod Og straffe mig for nu Men nu er blevet fortid Og bor ikke længere i Vores lille hemmelige Hule Hvor vi talte et Sprog ingen anden Forstod Det sprog er nu Uddødt Og vores fremtid Vil for altid Være ufødt Den ligger Sammen med Skårene fra din Kop med mine Blodstænk på Jeg skar mig på dig Og jeg håber du skar Dig på mig Så vi i det mindste Bærer på det Samme ar Hvordan skal jeg Kommer videre? Hvordan skal jeg Komme videre Uden at kunne Slukke min tørst I din fossende strøm? Hvordan skal man Leve?

Jeg ved det ikke Jeg ved det ikke