Barske bindinger · 2025

Hendes ryg

Hendes ryg brænder
Hendes ryg fryser
Helt uden takt
Og tone
Som om en vild
Fyrmester fyrer
Op og falder i søvn
I et komplet tilfældigt
mønster
Når jeg lægger mig
Helt tæt på hende
Så brænder jeg op
Og når jeg trækker
Mig væk
Mærker jeg hendes
Frosne fødder
Mellem mine lår
Selv i søvne
Når hendes
Stemmes mange
Sange mig
Som var hun et
Helt kor
Som var hun
Et granatæble
Af lyd og saft
På umuligt vis
Fanget i en krop
Nogle gange en
Kakofoni
Nogle gange klare
Strofer
Men hver tone
Bliver hængende
På min nøgne hud
Mens jeg tigger hende
Om at lade mig
glemme alt om hende
Om ikke at forlade mig
Om at ikke skubbe mig
Væk
Om at jeg vil vente på
Hende på langebro
Gennem lange
vintersolhvervsnætter
Om at lade mig være
Den stjerne der
Oplyser hendes
Umulige vej
Væk fra mig
Og tilbage til mig
Om at lade mig
Regne blomster
På hendes
søvnløse øjenlåg
Mens hun brænder og
Fryser
Og fryser og brænder
Og lige meget hvad
Jeg gør
Så slipper hun
Aldrig min hånd
1411

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se