Hendes ryg

Hendes ryg brænder Hendes ryg fryser Helt uden takt Og tone Som om en vild Fyrmester fyrer Op og falder i søvn I et komplet tilfældigt mønster Når jeg lægger mig Helt tæt på hende Så brænder jeg op Og når jeg trækker Mig væk Mærker jeg hendes Frosne fødder Mellem mine lår Selv i søvne Når hendes Stemmes mange Sange mig Som var hun et Helt kor Som var hun Et granatæble Af lyd og saft På umuligt vis Fanget i en krop Nogle gange en Kakofoni Nogle gange klare Strofer Men hver tone Bliver hængende På min nøgne hud Mens jeg tigger hende Om at lade mig glemme alt om hende Om ikke at forlade mig Om at ikke skubbe mig Væk Om at jeg vil vente på Hende på langebro Gennem lange vintersolhvervsnætter Om at lade mig være Den stjerne der Oplyser hendes Umulige vej Væk fra mig Og tilbage til mig Om at lade mig Regne blomster På hendes søvnløse øjenlåg Mens hun brænder og Fryser Og fryser og brænder Og lige meget hvad Jeg gør Så slipper hun Aldrig min hånd