Ingen permanent kur

Og vi kunne se Vores slanke ankler

Vi vidste at det snart Ville gå op

Vi forsøgte at være stille Helt fortryllede af det kolde vand

Vi hørte intet i det fjerne Selv ikke tørsten, hørte vi

Vi virkede så glade At den kølige sommerbrise Grinte med

Vi stod bare der med vores Våde hår helt uden skygger

Vi skulle kende dem Der forsøgte at stoppe os

Vi skiftedes til at læse tekster På telefonen indtil forvirring

Vi ville have hele verden For os selv, meget forvirrende

Vi lod os overtænde som om Vores rygsøjler blev gennemboret

Vi havde suttet pik, ja, det var vi Blevet ret gode til

Vi blev rasende, der var mange Modstridende budskaber

Vi var en total katastrofe underlagt Samme forbandede begrænsninger

Vi gav hinanden lov til at Tage afsted, igen

Vi var helt enige om at Det ikke var til at fatte

Vi så andre kysse hele tiden Det var ikke særligt hygiejnisk

Men vi ville jo også knalde, Det var det eneste vi ville!

Vi var helt unikke og perfekte I et øjeblik, mens vi stadigvæk var våde

Vi var ved at drukne og der var Ingen til at redde os

Vi befandt os midt ude i ingenting, For vi kunne ikke svømme

Vi fulgte efter lyset, det Tog ret lang tid

Vi var trætte og skammede os Der var bidemærker på vores arme

Vi blev iskolde på trods af varmen Med rødglødende øre af had

Vi tørrede hinanden på håndklæderne Indtil en sort hest kom op over Bakkekammen

Vi sagde ingenting, det plejede at Gå over igen

Der findes måder at afhjælpe symptomerne På

Men der findes ingen permanent kur

Mod os