Barske bindinger · 2025

Hvis det var muligt

Hvis det var muligt Ville jeg mærke din ånde I min nakke

Hvis det var muligt Ville din lidenskab Gøre min erektion hård, Selv i dag

Hvis det var muligt Ville jeg falde for dig, Igen, og ikke overleve

Hvis det var muligt Greb du fat i mig Mens vi begge var ved At dø af latter

Hvis det var muligt Bemærkede du mig stående I skumringen, som jeg desperat Ønskede at komme væk fra

Hvis det var muligt Kunne jeg se ind i Dit uglede hjerte

Hvis det var muligt Ville jeg flygte gennem fortiden Ind under bordet og Kysse dine nøgne ankler

Hvis det var muligt Boede vi lykkeligt sammen I en utroligt trang etværelses

Hvis det var muligt Så jeg primært os to der Vælter nøgne rundt på sengen

Hvis det var muligt Vaskede du mig blidt Med en tyk blød svamp

Hvis det var muligt Tog vi nyttesløse afstikkere Ud i ingenting

Hvis det var muligt Udryddede vi alle potentielle Tavse bebrejdelser og gensidighed Beskyldninger

Hvis det var muligt Ville vi leve udelukkende for Hinanden og vores skriverier

Hvis det var muligt Er det stadigvæk nok, Ikke mere end nok, men nok

Hvis det var muligt Var dit ansigt varmt og åbent, Trak mig til dig og holdt Mig fanget

Hvis det var muligt Talte vi os hæse om En situation der stadigvæk lå fem År ud i fremtiden

Hvis det var muligt Ville du ringe hvis du En dag kom i knibe, så ville Du lukke mig ind, igen

Hvis det var muligt Ville vi sige pyt, Til dette tarvelige cirkus, Hvis største nummer vi var

Hvis det var muligt Begyndte vores vilde jagt Fra døden gennem tågen og Endte den efterfølgende eftermiddag

Hvis det var muligt Rejste vi os fra en udsigt Som ingen af os helt Kunne holde ud

Hvis det var muligt Mærkede jeg dine Hænder glide umærkeligt Mod min hud

Min lysende brændende ildkvinde

Hvis det var muligt Flammede vi som en tændstik I mørket, en direkte utilsløret Kærlighedserklæring

en chance for at begynde forfra

En chance for at tage chancer igen Og kaste sig ud i hvirvelstormen

Hvis det var muligt Ville vi lade det hele ske

TK // LIVE
Læs Se