Skam

Føler skam Skammer mig

Indlæser din fjernskam Som er min skam indoktrineret

Går på indkøb Lader mit sind indkredse

Der er noget idyllisk ved Mine forsøg på at regne

Ud hvad du måske en Dag vil mene at jeg burde

Skamme mig over Ser mig over skulderen

Opdager næsten indigneret At der rigtigt nok er

Noget at skamme sig over

Det kræver slet ingen indlevelse Det er helt indiskutabelt

Noget af det lort jeg kan se Er direkte til en indlæggelse

De handlinger kræver ingen Skam indpisker

Ingen indigneret nedadvendt mundvig De handlinger hjemkalder jeg

Og undskylder for

Og så er der alt det andet skrammel Indikationer på en fejlbarlig individualisme

Indledninger og afslutninger blandet sammen I en ildevarslende indlejring

Skammer jeg mig virkeligt over Min egen indmad?

Eller bygger skammen på en overbevisning om at kun

Dit nåleøje har øje for Ret og vrang?

Kan jeg indkredse den skam jeg udsætter mig selv for

Til mit behov, min drøm om at Du indlemmer mig i dit rige

Skidt pyt med at jeg helt mister Mig selv

At jeg lader mig indhylle i Din fantasi skamsky

Frem for at indskrænke kampen til Den bræmme af selvforskyldt

Gennemsigtighed, de perfide olieudslip Jeg har tilladt mig at udgyde

Den kamp er jeg helt sikker på at Du ingen indvendinger har mod

Så hvorfor lader jeg dig indtage En position du aldrig har bedt om

Hvorfor vælger jeg at gøre det indviklet Når det burde være enkelt?

Mit behov for at du agerer Pontius Pilatus

Er en uhellig helliggørelse af dig Og en dæmonisering af mig selv

Jeg reducerer mig til din slave Og dig til min skamopkræver

Du skal høste al den skam Jeg så sirligt har plantet

Din indvandring i mit liv Indskrænkende alle tidligere

skamstemmer til én Din!

Du brugte den magt jeg gav dig Til at tage mig til indtægt

For en nådesløshed Hvis kilde aldrig var min

Men din egen

Du gav indtryk af at være skamløs Hævet over noget så banalt

Jeg må indprente mig selv om Vigtigheden af at indsprøjte sund skam

I dine alt for menneskelige åre

For at vaccinere mig mod den Indbildte blusel dit blik

På mit liv vil vække Jeg er slet ikke defekt

Jeg bør kunne udholde at sidde her I solen på Enghave plads

Og glædes over at jeg kan skamme mig, Lidt

Så jeg kan skabe et nyt sundt Råderum

Hvor ingen af os skal saliggøres Og ingen efterlades i isnende

Skamfuld isolation