Skam

Føler skam
Skammer mig
Indlæser din fjernskam
Som er min skam indoktrineret
Går på indkøb
Lader mit sind indkredse
Der er noget idyllisk ved
Mine forsøg på at regne
Ud hvad du måske en
Dag vil mene at jeg burde
Skamme mig over
Ser mig over skulderen
Opdager næsten indigneret
At der rigtigt nok er
Noget at skamme sig over
Det kræver slet ingen indlevelse
Det er helt indiskutabelt
Noget af det lort jeg kan se
Er direkte til en indlæggelse
De handlinger kræver ingen
Skam indpisker
Ingen indigneret nedadvendt mundvig
De handlinger hjemkalder jeg
Og undskylder for
Og så er der alt det andet skrammel
Indikationer på en fejlbarlig individualisme
Indledninger og afslutninger blandet sammen
I en ildevarslende indlejring
Skammer jeg mig virkeligt over
Min egen indmad?
Eller bygger skammen på
en overbevisning om at kun
Dit nåleøje har øje for
Ret og vrang?
Kan jeg indkredse den skam
jeg udsætter mig selv for
Til mit behov, min drøm om at
Du indlemmer mig i dit rige
Skidt pyt med at jeg helt mister
Mig selv
At jeg lader mig indhylle i
Din fantasi skamsky
Frem for at indskrænke kampen til
Den bræmme af selvforskyldt
Gennemsigtighed, de perfide olieudslip
Jeg har tilladt mig at udgyde
Den kamp er jeg helt sikker på at
Du ingen indvendinger har mod
Så hvorfor lader jeg dig indtage
En position du aldrig har bedt om
Hvorfor vælger jeg at gøre det indviklet
Når det burde være enkelt?
Mit behov for at du agerer
Pontius Pilatus
Er en uhellig helliggørelse af dig
Og en dæmonisering af mig selv
Jeg reducerer mig til din slave
Og dig til min skamopkræver
Du skal høste al den skam
Jeg så sirligt har plantet
Din indvandring i mit liv
Indskrænkende alle tidligere
skamstemmer til én
Din!
Du brugte den magt jeg gav dig
Til at tage mig til indtægt
For en nådesløshed
Hvis kilde aldrig var min
Men din egen
Du gav indtryk af at være skamløs
Hævet over noget så banalt
Jeg må indprente mig selv om
Vigtigheden af at indsprøjte sund skam
I dine alt for menneskelige åre
For at vaccinere mig mod den
Indbildte blusel dit blik
På mit liv vil vække
Jeg er slet ikke defekt
Jeg bør kunne udholde at sidde her
I solen på Enghave plads
Og glædes over at jeg kan skamme mig,
Lidt
Så jeg kan skabe et nyt sundt
Råderum
Hvor ingen af os skal saliggøres
Og ingen efterlades i isnende
Skamfuld isolation