Barske bindinger · 2025

Gi sig

Noget må gi sig
Jeg må gi mig
Du må gi dig
Vi må gi os
Måske kan du gi mig
Alt
Det hele
Men ikke dette
Bare ikke dette
Og hver gang
Jeg tror jeg
Kan gi dig
Det du så brændende
Tigger mig om
Din totale frihed
For vores skyld
Så ser jeg
Dig sprede benene
For tilfredsstillelsen
Sprede dem helt
For hver eneste orgasme
Og jeg hører en pinefuld
Stønnen fra din mund
Indtil noget gir sig
Indeni mig og
Jeg kan høre murene
Om os falde sammen
Styrte ned over os
Og hele fucking lorte
Huset gå op i flammer
Jeg beder den gode gud
Om at lade mig
Forvandle dette
Forkvaklede diabolske
Billede i mit stygge
Sind
til et andet
Til et der giver mig
Sjælefred
Giver os det vi begge
Ønsker mere
End noget andet
At ligge helt stille
Svøbt i kærlighedens
skød
mens natten fylder
vores indvolde
med bomber
og vi trænger dybere
og dybere ind i den uendelig
nat
Jeg kan se hvem du er
Selv mens du ligger
Skjult i solens ansigt
Når jeg stirrer ind
I det bagerste af dine
Øjne
Dybt ind i dit gennemsigtige
Kød
Så ser jeg til min
Rædsel mig selv
Jeg ser ordet HÅB
Der roterer på
Et spid
Vi er allerede fortabte
Jeg hører dig kalde
Mit navn igen og igen
Som i en ond drøm
Dit skrig efter
Min omfavnelse
trænger gennem
Sprækkerne
Indtil de bliver
Forstørret
Tusinde gange
Til jeg sidder
Hjælpeløst
Fastnaglet
På dit lysende
Åndedræt
Som et tværsnit
Fanget mellem
Dine lysende bryster
Hvis du er en synder
Så er jeg det tifold
Hvis du skal lystre
Noget eller nogen
Andet end slangen i
Dit skød
Så skal jeg turde starte
Med at give den ordre
Der faktisk giver mening for
Os begge at følge
Dødvandet mellem os
Kan kun brydes
Når jeg
Fatter
At det ikke handler om
At jeg må gi mig
Eller at du skal gi dig
Men at jeg skal
Turde se på
Alt det du allerede
Giver mig
At jeg skal turde
Se på hvad jeg vil gi os
Hvis ikke kan vi
Vandre næsten
uendeligt længe
Med hovederne nedad
Hånd i hånd
Og alligevel
Helt hver for sig
Rundt og rundt uden
At finde flaskens hals
Vi ville stirre direkte ind
I vores
Livs sorte hul
Og bebrejde hinanden
Alt det der ville ske
Mellem nu og da
Derfor må jeg gi mig
Så du kan få
Den luft
Der skal ned i
Dine lunger
Så du kan trække
Vejret
For os begge
Så vi kan finde vejen ud
Så vi kan lade os
Genføde
Som løg
Med en million lag
Som vi langsomt
Vil skrælle af sammen
Lag for smertefuldt lag
Indtil smerten til
sidst bliver næsten behagelig
indtil den viger for lyset
indtil såret heles
såret der er mennesket
menneskets kærlighed
og det vi har mistet
får vi igen
Jeg gir mig
Indtil alt
der føles forkert
bliver til en
løbsk vild trold
som aldrig igen skal
tilbage i æsken

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se