Hende jeg elsker

Hende jeg elsker Beder om alt Hvad hendes Hjerte begærer Hun beder mig Om lov til at Måtte flyve solo

Så hun kan nyde Festmåltider På egen hånd Måltider der fylder mig Med gru

Måltider hvis blotte Tilstedeværelse I vores midte føles som maddiker I min hals

Jeg stirrer ind i Den væg Hun beder mig Om at holde For os i hendes Fravær

Jeg skal holde Den så Hun kan nyde Hun skal nyde Så hun kan Være der for os For mig

Så hendes begær ikke Bliver til frustration Så hendes frustration Ikke bliver til Utålmodighed Med min bøvlede natur Mine manglende orgasmer

Hun vil købe os tid Ved at spise ude Så vi får ro til sammen Til at se på mine problemer Hvis blot hun Får lov til at Nyde sin nyfundne frihed Sine festmåltider Som hun lige har opdaget At hun ikke kan leve uden Efter 17 års tørke

Hun siger at jeg er Et festmåltid Det perfekte måltid For hende At jeg har alt Hun nogensinde Kunne drømme om Men hun vil bare Gerne nipse Fra alle andres Tallerkner Samtidigt

Hende jeg elsker Skammer sig ikke Over at behandle mig Som et lille usselt Kålblad Som hun uden videre Omtanke vil Kaste i rendestenen Hvis jeg ikke giver hende Hendes carte blance

Nu spadserer jeg Rask til Mærker mine skridt Blive fastere og roligere Mere afmålte Længere og længere Væk fra hendes Krav Med bøjet hoved Og mumlende for Mig selv

Jeg bliver med et let Let som en fjer Det hun beder mig Om Vejer pludseligt Ingenting Jeg

Sammenlignet med Den håbløshed Hun ville efterlade mig I hvis jeg gav hende bort Så hun blev en andens Festmåltid

Når jeg ser ind i hendes Øjne Er jeg ganske og aldeles Uden ansvar For min videre skæbne Jeg lader mig føde på ny Føde gennem det sår hun Påfører mig

Efter al normal Logik Burde jeg allerede være død Sammen med hende Har jeg ingen Fortid Og jeg vil sandsynligvis heller Ikke have nogen fremtid

Men jeg vil lade mig bliver levende Begravet i det tomrum Som er det sår Som er blevet Mig tildelt Afskåret fra at fortryde eller angre så længe hun påfører mig sine mirakuløse sår der føles som et stjernebillede der for evigt er sunket ned under horisonten