Er det ikke vildt

Er det ikke vildt At jeg havde glemt Vores første møde På Dronning Louises bro Havde glemt hvordan Du stod der i mørket Og strålede som en Mytisk krigerkvinde Måske fordi du fandt Mig i færd med at Begå endnu et indbrud Uden synlig gevinst Måske fordi vi begge Var gået fra forstanden Var gået smilende Til en henrettelse Jeg husker dine skuldre Der sad helt oppe Under dine øres Flipper, umuligt bløde Vi gik rundt i mørket I hvert vores halvfyldte Glas presset ud af En slags visken Dine øjne skræmte mig Så vi trådte væk fra Os selv for at bevæge Os fremad Dengang kendte jeg Ikke til din sjæls lameller Og du troede jeg var Besat af en anden Men der var noget Velkendt der overskred afstanden På vores bøjede polaroidbillede Jeg mindes at vi sad Krympede på en tom Bar med læber Trukket lidt ud til siden Kan du huske vores Skrig der rev luften I stykker så højlydt At råbene druknede En drage flagrede forbi Dit blottede krageben På kanten af en sætning En ombytning af syntaks Vi havde munden Fuld af terninger Og jeg ville krybe Ned i din lomme En af os betalte Og vi må have Gledet ud på Runddelen Som for at understrege Det var begær der Førte os sammen Men ikke begær der Bandt os sammen Vi skiltes allerede rynkede Forventningsfuldt Spredte og vores tøj Faldet af os som bandager 10/10