Er det ikke vildt

Er det ikke vildt
At jeg havde glemt
Vores første møde
På Dronning Louises bro
Havde glemt hvordan
Du stod der i mørket
Og strålede som en
Mytisk krigerkvinde
Måske fordi du fandt
Mig i færd med at
Begå endnu et indbrud
Uden synlig gevinst
Måske fordi vi begge
Var gået fra forstanden
Var gået smilende
Til en henrettelse
Jeg husker dine skuldre
Der sad helt oppe
Under dine øres
Flipper, umuligt bløde
Vi gik rundt i mørket
I hvert vores halvfyldte
Glas presset ud af
En slags visken
Dine øjne skræmte mig
Så vi trådte væk fra
Os selv for at bevæge
Os fremad
Dengang kendte jeg
Ikke til din sjæls lameller
Og du troede jeg var
Besat af en anden
Men der var noget
Velkendt der
overskred afstanden
På vores bøjede polaroidbillede
Jeg mindes at vi sad
Krympede på en tom
Bar med læber
Trukket lidt ud til siden
Kan du huske vores
Skrig der rev luften
I stykker så højlydt
At råbene druknede
En drage flagrede forbi
Dit blottede krageben
På kanten af en sætning
En ombytning af syntaks
Vi havde munden
Fuld af terninger
Og jeg ville krybe
Ned i din lomme
En af os betalte
Og vi må have
Gledet ud på Runddelen
Som for at understrege
Det var begær der
Førte os sammen
Men ikke begær der
Bandt os sammen
Vi skiltes allerede rynkede
Forventningsfuldt
Spredte og vores tøj
Faldet af os som bandager
10/10