Lapis Lazuli · 2024

Du er en flot mand, Bars

Jeg sidder foran
kvinde efter kvinde
smukke stridbare
følsomme kvinder
Jeg sidder med fugtige
hænder mens de
alle spørger mig
hvad laver du dog her?
Ja jeg vil godt gå i seng
med dig, Bars
du er en flot mand
du tør se mig i øjnene
uden at blinke
Din neglelak er glat og ren
dit grå hår er pisse sexet
men ud af hver en pore
i din smukke brune hud
fosser der jo stråler der
alle skyldes hende
Du er måske faret vild i
tågen
måske danset ud
i en flodmunding du ikke
kan bunde i
Men alle dine ord
beskriver en mand der
har kæmpet sig ud af
et sort hul
blot for at opdage at hullet
var en supernova
der uundgåeligt og
forevigt sprænger ham
fra sans og samling
Det er derfor
du skinner
det er derfor du berører
os så meget, Bars

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se