Barsk dating · 2021

Barsk dating 5

5
Hvis bare jeg kunne huske, hvad hun hed, i
stedet mærker jeg sædet brænde under min bare
røv, nettet der strammer til, som på indersiden
af mine farunderbukser, BARS stammer,
umiskendeligt menneskelig, Buenos Aires siger
du, bum bum, spændende sted at studere spansk,
mine kogler rasler, mon hun hører det, Gammel
Kongevej burde give mig dække, sluttyver,
elegant, alt for alt muligt til en BARS, som
fisker historier ud af glemmebogen, alt glider af
på hendes øjne, der er umuligt brune som en
Grizzli i brunst, tør man håbe, rullen, jamren,
altid på nippet til at gå, itu, jeg knokler for ikke
at lyde som den galning og svindler, jeg er, hvis
bare jeg kunne huske hendes navn.
BARS, jeg kan høre alt, du tænker, tror du, jeg er
døv, hvad fanden er det for noget at sidde og
tænke på, du begynder snart at gå mig på
nerverne, du er ikke fair, du er ikke fair over for
mig, ikke fair over for nogen af os, tænk på at
det er et menneske, du dater, BARS, tænk på
mig, tænk på Merete, tænk da for fanden et
øjeblik på andre end dig selv, men der er ikke
mere, jeg orker sige til dig nu, jeg slår dig, før
jeg ved af det, jeg løfter hånden, venter
brøkdelen af et sekund, og så slår dig hårdt på
kinden, dette her er vanvid, vi burde sidde og
flette fingre, jeg kunne græde, dette her er
vanvid, hvis bare du kunne huske mit navn.

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se