Barske bindinger

Jeg ville ønske kunne
Huske
Huske hvor
De regler
Vi opsatte
For hinanden
Startede og sluttede
Vores bindinger
En slags kærtegn
Larmende og grinende
Tit så jeg ikke dig
Komme ind på
Badeværelset
Men i stedet den lille pige
Andre gange tronede
Din ægyptiske dæmon frem
I dit døde blik
Hun satte sig tungt
På de pinde jeg
Havde stillet frem
Og sammen låste vi
Virkeligheden var varm
Snart på ryggen
Snart fladt på maven
Jeg snublede men mørket
Syntes ikke
Uigennemtrængeligt
I vores boble herskede
En slags
Evigt blåt halvmørke
Lige nok til at
Jeg kunne skimte
Dig
Men aldrig helt nok
Vi var tryllebundet
Af gud ved hvilken
Fantasi om flugt
Og forfølgelse
Sammen følte vi os
Desperate og styrtende rige
Jeg kan ikke huske
Hvornår mit traume
Kom i dit søgelys
For første gang
Sikkert længe før
Du sagde det højt
Sikkert fordi du
Var for optaget
Af at skjule dine
3010
Det er svært at skrive
Om noget jeg
Ikke forstår
Noget ingen ville
Kunne forstå
Vores
Barske bindinger
Det hele gik så forfærdeligt
Hurtigt
Og dog husker
Jeg næsten hver eneste
Forvirrede trapez sving
Jeg går mine runder
Og fortsætter min
Sagte indre monolog
Jeg taler til dig
Om dig
Jeg er desorienteret
Jeg skrider ud i svinget
Med næsen ned mod
Jorden
Fordi hvis jeg bevæger
Mig så står du der
Bindingerne gik begge
Veje
Og jeg forestiller mig
Hvordan det er at
Ligge på under en pressening
Og stirre på din altan
Mit vanvid afsløret
I det sekund
Tankerne manifesterer sig
Jeg forestiller mig
At du anmelder mig
At jeg føres væk i
Håndjern
At jeg kaster sten
Mod dine ruder
Mens jeg fråder