Barske bindinger

Jeg ville ønske kunne Huske Huske hvor De regler Vi opsatte For hinanden Startede og sluttede

Vores bindinger En slags kærtegn Larmende og grinende Tit så jeg ikke dig Komme ind på Badeværelset Men i stedet den lille pige

Andre gange tronede Din ægyptiske dæmon frem I dit døde blik Hun satte sig tungt På de pinde jeg Havde stillet frem Og sammen låste vi

Virkeligheden var varm Snart på ryggen Snart fladt på maven Jeg snublede men mørket Syntes ikke Uigennemtrængeligt

I vores boble herskede En slags Evigt blåt halvmørke Lige nok til at Jeg kunne skimte Dig Men aldrig helt nok

Vi var tryllebundet Af gud ved hvilken Fantasi om flugt Og forfølgelse Sammen følte vi os Desperate og styrtende rige

Jeg kan ikke huske Hvornår mit traume Kom i dit søgelys For første gang Sikkert længe før Du sagde det højt

Sikkert fordi du Var for optaget Af at skjule dine 3010

Det er svært at skrive Om noget jeg Ikke forstår Noget ingen ville Kunne forstå

Vores Barske bindinger

Det hele gik så forfærdeligt Hurtigt

Og dog husker Jeg næsten hver eneste Forvirrede trapez sving

Jeg går mine runder Og fortsætter min Sagte indre monolog

Jeg taler til dig Om dig Jeg er desorienteret

Jeg skrider ud i svinget Med næsen ned mod Jorden Fordi hvis jeg bevæger Mig så står du der

Bindingerne gik begge Veje

Og jeg forestiller mig Hvordan det er at Ligge på under en pressening Og stirre på din altan

Mit vanvid afsløret I det sekund Tankerne manifesterer sig

Jeg forestiller mig At du anmelder mig At jeg føres væk i Håndjern

At jeg kaster sten Mod dine ruder Mens jeg fråder