Sårbar

Du er så smuk
Når du er sårbar
Næsten visker du
Tilbagelænet
Draperet i
din morgenkåbe
draperet jeg er
i tåre
jeg kan lide når
du er modig skat
dine læber bevæger
sig næsten ikke
din stemme raspende
et rækværk jeg læner
mig modvilligt mod
din hånd på mit
hårløse bryst
du er dejlig når
du tør komme
tilbage til mig
også når jeg
går amok
jeg kører tit i
skoven og
slår på træerne
du skal være glad
for at de ikke er dig
du er så smuk
i din bodsgang
Når jeg jamrer og skriger
Så reagerer jeg kun på
Dit svig
Når jeg kradser din hud af
Så skyldes det kun dit svig
Når jeg beder dig om at æde lort
Igen og igen
Så skyldes det
Kun dit svig
Når jeg trækker dig med
Ned i helvede
Så skyldes det kun
Dit svig
Det forstår du godt nu
Ikke skat?
Dine ord fra før
Runger i mit kranie
KUJON KUJON KUJON!!
Min næse fyldes
Med duften af
Mit eget kød
Der tilberedes i
Dit køkken
Når du tør overgive
Dig til mig, skat
så kan jeg virkeligt
mærke din kærlighed
også selvom den
aldrig helt er nok
Det forstår du godt, ikke?
du slipper mit blik
mens jeg hulkende
synker sammen
mod det bord du
fik af Pusher
Billeder af hans store stive pik
Glider ind og
Ud af min
Omtågede bevidsthed
Du lader dine lange
Kolde fingre
Glide gennem
Den hårmanke
Kun anlagt for dig
Du virker helt rolig
Næsten afslappet
Du trisser rundt
Jeg synker ned
På knæ
Du ved godt siger du
At jeg kun fornedrede
Dig på din egen
Opfordring, ikke?
Jeg er kun sådan her
Du tager min fugtige
Hånd
Fordi du var mig utro
Forstår du skat?
Du er skyld i både
Min lidelse og nu også
Din egen!
Jeg mærker tårerne
Der glider gennem
Mit skæg
Det føles som
Stearin
Som en paddehattesky
Tårner du op
En subatomar begivenhed
En hvirvlende sort masse
Under bruseren saftige
Blødgøring
Du klapper min
Hånd
Jeg føler vi
Falder baglæns
Din hestehale
Drypper ned langs
Min rygsøjle
Jeg får lyst til at
Le
Hvis ikke min gråd kom
I vejen
Jeg ser pludseligt
Hvem du er
Skæbnekvinden
Der knuger mit hjerte
Mellem tusmørket
Og døden
Nephthys
Toner frem
Jo mere jeg græder
Jo mere folder hun sine
Drage vinger ud
Med øjne der ikke
Ser
Et slør ligger foran
En tåge
Som intet kan penetrere
Du smiler til mig
Jeg dig stå
I et hjørne som barn
Tynd
Sammen bøjet
Krummet sammen
Hænderne oppe
Foran hovedet
Du dækker dit ansigt
Du er flænset indeni
Fragmenteret
Jeg ser jer begge
Nephthys og den lille pige
Hun omkranser og beskytter
Du fører mig i seng
I fører mig i seng
Jeg ved ikke længere hvor jeg er
Eller hvem jeg er sammen med
Vi vågner og elsker
Den sidste gang
Du får din sidste
Orgasme
Lige der er jeg alene med dig
Endeligt alene med hende jeg
Elsker og forguder
Men mørket lader sig ikke
forskyde
Inden jeg går
Går vi sammen
over grænsen
Mellem de levende
Og de døde
Jeg går sagt ind i mig selv
Gennem en skov af løfter
Og håb
Jeg efterlader dig mellem fyrretræernes
Tomme rustninger
Jeg var så smuk når jeg var sårbar
Og ingen mærker
det
mere