Sårbar

Du er så smuk Når du er sårbar Næsten visker du Tilbagelænet Draperet i din morgenkåbe

draperet jeg er i tåre

jeg kan lide når du er modig skat

dine læber bevæger sig næsten ikke din stemme raspende

et rækværk jeg læner mig modvilligt mod

din hånd på mit hårløse bryst

du er dejlig når du tør komme tilbage til mig

også når jeg går amok

jeg kører tit i skoven og slår på træerne du skal være glad for at de ikke er dig

du er så smuk i din bodsgang

Når jeg jamrer og skriger Så reagerer jeg kun på Dit svig Når jeg kradser din hud af Så skyldes det kun dit svig Når jeg beder dig om at æde lort Igen og igen Så skyldes det Kun dit svig Når jeg trækker dig med Ned i helvede Så skyldes det kun Dit svig

Det forstår du godt nu

Ikke skat?

Dine ord fra før Runger i mit kranie

KUJON KUJON KUJON!!

Min næse fyldes Med duften af Mit eget kød Der tilberedes i Dit køkken

Når du tør overgive Dig til mig, skat

så kan jeg virkeligt mærke din kærlighed

også selvom den aldrig helt er nok

Det forstår du godt, ikke?

du slipper mit blik mens jeg hulkende synker sammen mod det bord du fik af Pusher

Billeder af hans store stive pik Glider ind og Ud af min Omtågede bevidsthed

Du lader dine lange Kolde fingre Glide gennem Den hårmanke Kun anlagt for dig

Du virker helt rolig Næsten afslappet Du trisser rundt

Jeg synker ned På knæ

Du ved godt siger du At jeg kun fornedrede Dig på din egen Opfordring, ikke?

Jeg er kun sådan her Du tager min fugtige Hånd Fordi du var mig utro

Forstår du skat? Du er skyld i både Min lidelse og nu også Din egen!

Jeg mærker tårerne Der glider gennem Mit skæg Det føles som Stearin

Som en paddehattesky Tårner du op En subatomar begivenhed

En hvirvlende sort masse Under bruseren saftige Blødgøring

Du klapper min Hånd Jeg føler vi Falder baglæns

Din hestehale Drypper ned langs Min rygsøjle

Jeg får lyst til at Le Hvis ikke min gråd kom I vejen

Jeg ser pludseligt Hvem du er

Skæbnekvinden Der knuger mit hjerte Mellem tusmørket Og døden

Nephthys Toner frem Jo mere jeg græder Jo mere folder hun sine Drage vinger ud

Med øjne der ikke Ser Et slør ligger foran En tåge Som intet kan penetrere

Du smiler til mig

Jeg dig stå I et hjørne som barn

Tynd Sammen bøjet Krummet sammen

Hænderne oppe Foran hovedet

Du dækker dit ansigt

Du er flænset indeni Fragmenteret

Jeg ser jer begge

Nephthys og den lille pige Hun omkranser og beskytter

Du fører mig i seng I fører mig i seng

Jeg ved ikke længere hvor jeg er Eller hvem jeg er sammen med

Vi vågner og elsker Den sidste gang

Du får din sidste Orgasme

Lige der er jeg alene med dig

Endeligt alene med hende jeg Elsker og forguder

Men mørket lader sig ikke forskyde

Inden jeg går Går vi sammen over grænsen Mellem de levende Og de døde

Jeg går sagt ind i mig selv Gennem en skov af løfter Og håb

Jeg efterlader dig mellem fyrretræernes Tomme rustninger

Jeg var så smuk når jeg var sårbar

Og ingen mærker det

mere