Barske bindinger · 2025

14 md

Måske burde vi

for en sikkerhedsskyld

få en sidste

tattovering

14 måender

skulle der stå

14 måneder

var alt vi fik

men mand

sikke 14 måneder

en hel kande

koma

en skrigende

afkrog

alt vi ikke fik

var ro

overrumplinger

vi var

taget med bukserne

helt ned

og trusserne våde

skæbnen spillede

os

til vi gik

i panik og

begyndte at

torturere hinanden

jeg ser alting så

lysende

klart

så klart at jeg

intet

fatter

jo dybere jeg

ser ind

i den flamme

der var os

jo mere uvirkelig

bliver du mig

jo mere

uvirkelig bliver

jeg

tilbage er 14 måneder

et krigshærget landskab

lag på lag

af misforståelser

berøringsflader

der viste

sig at være

vendekredse

ikke den smeltedigel

vi gladeligt

kastede

al forsigtighed

overbord

for at bestige

14 måneders

teenage kærlighed

uden en eneste voksen

tilstede

to traumer der

kastede dødens

tyngde af sig

sammen hoppede vi

af vognen

eller på vognen

hoppe gjorde

vi

helt hæmningsløst

ville jeg gøre det

hele om igen

selv hvis jeg

vidste

hvor vi ville

ende

ja!

ville jeg påføre dig

de samme sår

bare dybere

for et skud

af dit

brystkammers

frynser

ja!

Ville jeg starte

forfra uden at

huske en eneste

ting?

ville jeg stå der

fortabt og stum

foran dig

og mærke hjælpeløsheden

overmande mig

i dit åsyn?

ja!

Du gennemstrømmer

mig systematisk

og helt uden

jeg forstår

noget med

mit golde bevidste

sind

14 måneder var

alt vi fik

14 små mirakler

øjeblikke nok

til en livstid

et hul er vokset

gennem os

stumper af dit

hjerte

gløder nu i mig

og fragmenter

af mine

tåre funkler

i dit gyldne hår

Det vi gjorde

stod i modstrid

med alting

i modstrid med Gud

Og med satan

til vi ingen start

eller ende havde

har

fordi så længe

en af os

ånder

så fortsætter

de 14 måneder

Du er min Elizabeth Taylor

dine negle graver

sig ubønhørligt

dybere og dybere

til de finder

guldtrådene

Vi kan godt stoppe

dansen

men vi stopper aldrig

Med at være fanget

I hinandens

Spindelvæv

TK // LIVE
Læs Se