Barsk dating 67

67

Vi kan ikke engang se det, som er, ikke se den adgang til hinandens hjerter som vi møjsommeligt har datet frem, indrammet af lys og vaklende for øjnene af os, mumlende en eller anden fjern delmængde af noget umuligt sundt og sandt, et virvar af synsvinkler og dyrt købte hjertelammelser, det er næsten som om, noget brænder, jeg kan sandt for dyden ikke mærke gløderne, men duften af brændt kød fylder mit sind, næsten som dit eftermæle fylder dine tørstige dagdrømme, BARS, hvad vi end startede, så slutter det endegyldigt indimellem ligegyldige klichér.

Vi hugger alle sammen fra hinanden, skat, fra de forkerte, fra horisonten under trægrænsen, fra det tomme hus på skråningen, du arvede alt for tidligt, jeg skifter karakter, mens jeg skriger, det bliver aldrig anderledes, sæt farten op hvis det gør dig glad, jeg må nemlig videre, hav det så fucking godt, jeg vil aldrig se dig igen, nej du skal ikke røre mig, du kan ikke gøre det godt igen, nogensinde, sammen med dig føler jeg mig fastfrossen, fuldstændig fastfrossen i mit livs essens, det vil aldrig holde op med at være på præcis den måde, jeg er kun en fantastisk digter midt i al elendigheden, jeg kan ikke holde ud at være med dig, jeg vil altid være alene med dig, det er min forbandelse, vi begynder alligevel forfra på mandag, jeg mener det, om en uge er det hele glemt.