Barsk dating · 2021

Barsk dating 68

68
Jeg ville ønske, jeg kunne glemme din
besynderlige og lidt grinagtige optræden i
medierne, men er det ikke næsten en joke,
BARS, når du forklædt som kvinde midt under
indvielsen af, jeg ved ikke hvad, midt i et fyldt
auditorium på Kvindemuseet rejser dig op og
læser, eller nej forsøger at skratte dit såkaldte
langdigt, det ”udviskede biologiske køn” ind i
deres munde, du ved godt, jeg er gender
bender, ikke, og efter den stagnation er du nu
så isoleret og til grin, at du er tvunget til at høre
mine anerkendende udviskninger helt tæt på,
jeg kvæler din fri vilje med mine lår, hårde
feministiske lår, præcis som du hader dem.
BARS ville ønske at han fik nok, at al kraft
ville forlade mit underliv, netop som du serverer
dine uønskede kønsforvirrede, non-binære,
støvede aggressioner, hensynsløst
undersmørende, men fanden tag dig, kvinde,
ingen dig, ingen rejsning, lige meget hvor
BARS kigger, så er du der svævende en halv
centimeter over jorden, grinende dit smertefulde
grin, der ligner gråd, med en bid af min læbe,
en pølsekvinde uden skam, alle dine ord
forvandlet til pærevælling, mit mugne lem
svulmer op, nu skal du ikke komme for godt i
gang, det er kun morgen.

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se