Barsk dating · 2021

Barsk dating 40

40
Tænk over det, BARS, jeg lover, at jeg vil tage
det som en kompliment, hvis du skriver til mig,
at du faktisk ikke har lyst til en date tre med
mig, hvilket under alle omstændigheder først
ville blive om lang tid, jeg kommer aldrig til at
vælge dig, for det ville jo være som at gå ind i en
dør med vilje, just asking for trouble, falde for
dig, TK, måske, men jeg vil gøre mit yderste for,
at det ikke sker, jeg er jo ikke selvmordspilot,
jeg er alligevel nødt til at trække stikket for at
få noget ro, for at mærke efter, og også for at
kunne arbejde og være nærværende med mine
børn, de andre vigtige ting i livet, du ved, det
der ikke bare handler om dig og dine behov.
Prøv at se på regnbuehologrammet her mellem
BARS’ fingre, som gør dette kreditkort
markedsføringsmæssigt fængslende, der er et
episk præg over din afvisning af mig, som for
første gang får mig til at spekulere over
omfanget af vores knibe, måske er vi to
mennesker indsmurt i blod, blod der blandes og
siver usynligt gennem den nyfaldne sne, helt ud
på gaden, mens vi fornemmer andres
sindstilstande alt for tydeligt, vi er som
luftværnssirener ved middagstid, fuldbyrdelser
uden modtager, BARS betragter dig afdæmpet i
bakspejlet, og jeg som troede, vi var grebet af
den samme sindstilstand, lykkeligt fordybet i
vores fælles katastrofe.

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se