Barsk dating 39

39
Jeg elsker akvarier, BARS, specielt de helt store,
dem der indeholder næsten for meget liv, jeg
datede en gang en fyr i Sydhavnen, som havde
en lille stime sild cirklende rundt og rundt, de
bevægede sig med en form for skæbnebestemt
beslutsomhed i væggen mellem hans seng og
skunken, vi havde begge passeret de tredive for
allerede temmelig længe siden, og selvom hans
erigerede pik var ret imponerende, nåede vi
aldrig rigtigt frem, ikke fordi hans læber smagte
for meget af lejrskoletoiletter og søanemoner,
men fordi en stemme i mit hoved blev ved med
at sige, at hvis glasset knækkede, havde jeg
hendes fulde tilladelse til at give ham så
hensynsløs en staf, som jeg ville, og hvis han
ikke knækkede, forventede hun, at jeg gav ham,
hvad der tilkommer ham, BARS, du ved godt, at
jeg ikke kan svømme alene, og at det allerede
var alt for sent, vi nåede aldrig at stille det rette
spørgsmål.
Var det rart at spilde min tid?, jeg ved godt, du ikke
hører mig kvinde, måske trordu, at BARS frivilligt lader sig kastrere, måske tager du fejl, måske er det bare
en slags sindsoprivende ufrivillig poesiudladning, jeg
kan ikke lade være med at se ud over bakkekammen,
se ned på de traskende mennesker, se dem sætte farten
op gennem pletter af snehvirvlende lys, under åben
himmel, bærende på hvad de kan, som sild bag glasset,
på vandring gennem hærgede landskaber.