Barsk dating 39

39

Jeg elsker akvarier, BARS, specielt de helt store, dem der indeholder næsten for meget liv, jeg datede en gang en fyr i Sydhavnen, som havde en lille stime sild cirklende rundt og rundt, de bevægede sig med en form for skæbnebestemt beslutsomhed i væggen mellem hans seng og skunken, vi havde begge passeret de tredive for allerede temmelig længe siden, og selvom hans erigerede pik var ret imponerende, nåede vi aldrig rigtigt frem, ikke fordi hans læber smagte for meget af lejrskoletoiletter og søanemoner, men fordi en stemme i mit hoved blev ved med at sige, at hvis glasset knækkede, havde jeg hendes fulde tilladelse til at give ham så hensynsløs en staf, som jeg ville, og hvis han ikke knækkede, forventede hun, at jeg gav ham, hvad der tilkommer ham, BARS, du ved godt, at jeg ikke kan svømme alene, og at det allerede var alt for sent, vi nåede aldrig at stille det rette spørgsmål.

Var det rart at spilde min tid?, jeg ved godt, du ikke hører mig kvinde, måske trordu, at BARS frivilligt lader sig kastrere, måske tager du fejl, måske er det bare en slags sindsoprivende ufrivillig poesiudladning, jeg kan ikke lade være med at se ud over bakkekammen, se ned på de traskende mennesker, se dem sætte farten op gennem pletter af snehvirvlende lys, under åben himmel, bærende på hvad de kan, som sild bag glasset, på vandring gennem hærgede landskaber.