Banemænd

Længe har jeg ledt efter

Din edelweiss mellem

Flagrende drager på himmelen

Jeg har kigget efter den under

Dynger af byrdefulde minder

Der slet ikke var så

Efterstræbelsesværdige

Jeg bildte mig ind at hvis

Bare jeg kunne finde dine

Lysende kronblade igen

Så ville alt blive eftergivet

Men den edelweiss fandtes

udelukkende i mit sind

Og den sande dig var

Mere lig en computervirus

Jeg behændigt lod mig

Inficere med

Den var efterkommer af den

Faksimile af nærende omsorg

Min mor skødesløst havde budt mig

Fyldt med afsmag og lemfældighed

At din virus var udtryk for

Dit eget vilde traume

edderkoppespind

Gør ikke alt dit humbug blødere

Lige så lidt som min utroskab

Kan efterrationaliseres eller

Beskæres i

Selvomsorgens og

Selvkærlighedens hellige

Navn

Men i hvis navn og under hvis banner

Bør jeg så erklære et korstog

Hvis ikke min hær skal marchere

I takt under edelweiss dronningens

Emblem

Hvem og hvad er da værd at kæmpe for?

Eller er hele tanken om kamp en parodi?

En falsk eftersøgning

Endnu et røgslør

Efterladt af mine banemænd

Mine egne forgængere

Mine egne forældre

Som blot reproducerede og

Bagstræberisk nidkært fortærede

Deres eget afkom

Så som deres sjæle også

Var blevet bortdampet og udskiftet

Med noget forlorent

Forbløffet sænker jeg mig skjold

Og med et ser jeg den

Tugthusfangeuniform

Jeg hele tiden har været iklædt

Sikke en forbrydelse og sikke en straf

Jeg har udmålt til mig selv

Selvvalgt uendeligt korstog

Og der mellem ruinerne af alle

Mine vrangforestillinger gennembryder

En enlig

edwlweiss

simuleringen

Som med et flimrer min nyttesløse

Kamp mod mig selv forbi

Din edelweiss er nålen

Som får min livslange forstoppelse

Til endeligt at give efter

En flod af afmagt

Og knugende udsultet lammelse

Driver ud og hurtigt over sine breder

Efterladende en stank af vanære

Og nederdrægtighed

Men blomsten sluger grådigt alt

Det svinske og vokser sig

Større og større og større

Indtil fortidens

konstipering

Langsomt ebber ud

Væk er den ørkesløse virus

Væk er korstoget og de blanke våben

Væk er kvalmen mod

samhøringhed

Væk er kvinden på piedestalen

Tilbage står livets ubeskrivelige triumf

Som jeg lader mig gennemstøve af

Fra top til tå

240424