Edelweiss

Længe har jeg ledt efter Din edelweiss mellem Flagrende drager på himmelen

Jeg har kigget efter den under Dynger af byrdefulde minder Der slet ikke var så

Efterstræbelsesværdige

Jeg bildte mig ind at hvis Bare jeg kunne finde dine Lysende kronblade igen

Så ville alt blive eftergivet

Men den edelweiss fandtes udelukkende i mit sind Og den sande dig var

Mere lig en computervirus Jeg behændigt lod mig Inficere med

Den var efterkommer af den Faksimile af nærende omsorg Min mor skødesløst havde budt mig

Fyldt med afsmag og lemfældighed

At din virus var udtryk for Dit eget vilde traume edderkoppespind

Gør ikke alt dit humbug blødere Lige så lidt som min utroskab Kan efterrationaliseres eller Beskæres i

Selvomsorgens og Selvkærlighedens hellige Navn

Men i hvis navn og under hvis banner Bør jeg så erklære et korstog

Hvis ikke min hær skal marchere I takt under edelweiss dronningens Emblem

Hvem og hvad er da værd at kæmpe for?

Eller er hele tanken om kamp en parodi? En falsk eftersøgning Endnu et røgslør

Efterladt af mine banemænd Mine egne forgængere Mine egne forældre

Som blot reproducerede og Bagstræberisk nidkært fortærede Deres eget afkom

Så som deres sjæle også Var blevet bortdampet og udskiftet Med noget forlorent

Forbløffet sænker jeg mig skjold Og med et ser jeg den Tugthusfangeuniform

Jeg hele tiden har været iklædt Sikke en forbrydelse og sikke en straf Jeg har udmålt til mig selv

Selvvalgt uendeligt korstog

Og der mellem ruinerne af alle Mine vrangforestillinger gennembryder En enlig edwlweiss simuleringen

Som med et flimrer min nyttesløse Kamp mod mig selv forbi Din edelweiss er nålen

Som får min livslange forstoppelse Til endeligt at give efter En flod af afmagt

Og knugende udsultet lammelse Driver ud og hurtigt over sine breder Efterladende en stank af vanære

Og nederdrægtighed

Men blomsten sluger grådigt alt Det svinske og vokser sig Større og større og større

Indtil fortidens konstipering Langsomt ebber ud

Væk er den ørkesløse virus Væk er korstoget og de blanke våben Væk er kvalmen mod samhøringhed

Væk er kvinden på piedestalen

Tilbage står livets ubeskrivelige triumf

Som jeg lader mig gennemstøve af Fra top til tå