Alt føltes så rigtigt

Alt føltes så rigtigt
dagene efter mødet
At skulle regne
alting ud alene
var en selvfølge
sammen med hende
Hvordan man skulle være
Hvad man skulle sige
Hvor man skulle
gøre af sig selv
Al den ufrihed
Der gik noget tid
og så opdagede jeg
at det eneste der stirrede
tilbage fra spejlet
var et udmattet
huløjet ansigt
En skygge
som fik et hosteanfald
hver gang dukkebarnet
svævede leende ind
i halvmørket
for at opsamle det
flygtige skum
som mit hjerte udsondrer
Og jeg ville have
klappet i mine hænder
hvis jeg kunne finde dem
Til dagligt er jeg jakkesæt
Jeg er tageren af hvem
jeg vil
Både mænd og kvinder
kigger efter mig
på min betingelser
Men nu har hun
krypteret alle
mine landlinjer
som en gal
videnskabskvinde
der netop på
grund af sin renhed
skader alle omkring sig
Vi var blot taget
ud for at spise
en aften
og jeg kom aldrig
rigtigt hjem igen