Alt føltes så rigtigt

Alt føltes så rigtigt dagene efter mødet At skulle regne alting ud alene var en selvfølge sammen med hende Hvordan man skulle være Hvad man skulle sige Hvor man skulle gøre af sig selv Al den ufrihed Der gik noget tid og så opdagede jeg at det eneste der stirrede tilbage fra spejlet var et udmattet huløjet ansigt En skygge som fik et hosteanfald hver gang dukkebarnet svævede leende ind i halvmørket for at opsamle det flygtige skum som mit hjerte udsondrer Og jeg ville have klappet i mine hænder hvis jeg kunne finde dem

Til dagligt er jeg jakkesæt Jeg er tageren af hvem jeg vil Både mænd og kvinder kigger efter mig på min betingelser Men nu har hun krypteret alle mine landlinjer som en gal videnskabskvinde der netop på grund af sin renhed skader alle omkring sig Vi var blot taget ud for at spise en aften og jeg kom aldrig rigtigt hjem igen