Et barsk forhold · 2022
Under ingen omstændigheder
Jeg havde en ven der mente
at jeg skulle sige det ligeud
til hende
Og en anden der mente
at jeg under ingen omstændigheder
måtte sige det
Sådan som det var
Den ene mente at jeg skulle
give hende det
som allerede tilhørte hende
Den anden betvivlede
totalt værdien
af kærlighed
Hvor om alting er
kunne jeg ikke
fuldbyrde nogen af delene
Jeg nåede dog frem
til et resultat
uden at fare vild
Livet var pludselig
en meter i diameter
Fyldt af en mærkelig
slimet substans
Gennemblødt og kold
helt ind i marven
Selvfølgelig hverken
måne eller stjerne foroven
Fælden var klappet i
for længe siden
og jeg var ikke jægeren
Jeg var den opsvulmede igle
godt mættet i hendes blod
Men det var mig
der var efterladt
med smerter
i huden som et brandsår
De blev ikke mindre med tiden
De levede deres eget liv
et sted uden direkte
forbindelse til mig
De var alligevel ikke
andet end toppen af isbjerget
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.