Vores safter blandes i en

Vores safter blandes i en
Karrusel af svimmelhed
Du bliver til udefinerbar duft af
Muldvarpe skud, næsten underjordisk
Kontravægte formes som hoveder
Vi bærer fyldte med baggrundsstøj,
Det aldrig helt lykkes os at holde ude
Du skriver at jeg ikke skal give slip
At jeg skal omfavne den fortid
Som bor i mit sind og lære
At elske dens eksotiske landskaber
Selvom dens historier bankede mig til pulp
Oplyst kun af en dejgul måne
Bag os skimte jeg de symboler
Du beder mig slutte fred med
Men hvordan slutter man fred?
Måske slutter kampen først
Når tyrefægtning bliver til skuldertræk
Dine øjne antikke søjler hvis
Ru overflade skal få mig til at
Finde dig anderledes og mystisk
Men intet skal sløre din værdighed
Du lukker mig ind, mens miner sprænger
Huller i vores krøllede destinationer
Dine hænder kolde som de griber mine,
Uden tvang, yndefulde buer af skum
Bølger langt ude, langs håndfladernes
Klem mod sømmen i dine stribede bukser
Vi er strandede i et solbagt landskab
Uden skygger hvorfra mørket kan
Eksplodere os tilbage
Til der at hvor det hele startede
Vores fælles åndedræt transformerer
Støvet der antager himmelsk farveskær
Gnider mig mod dit køn
Indtager dig molekyle for molekyle
Til mit forsvar vidste jeg ikke
At du var lige så fucked up som mig
14/6-25