Vores safter blandes i en

Vores safter blandes i en Karrusel af svimmelhed Du bliver til udefinerbar duft af Muldvarpe skud, næsten underjordisk Kontravægte formes som hoveder Vi bærer fyldte med baggrundsstøj, Det aldrig helt lykkes os at holde ude Du skriver at jeg ikke skal give slip At jeg skal omfavne den fortid Som bor i mit sind og lære At elske dens eksotiske landskaber Selvom dens historier bankede mig til pulp Oplyst kun af en dejgul måne Bag os skimte jeg de symboler Du beder mig slutte fred med Men hvordan slutter man fred? Måske slutter kampen først Når tyrefægtning bliver til skuldertræk Dine øjne antikke søjler hvis Ru overflade skal få mig til at Finde dig anderledes og mystisk Men intet skal sløre din værdighed Du lukker mig ind, mens miner sprænger Huller i vores krøllede destinationer Dine hænder kolde som de griber mine, Uden tvang, yndefulde buer af skum Bølger langt ude, langs håndfladernes Klem mod sømmen i dine stribede bukser Vi er strandede i et solbagt landskab Uden skygger hvorfra mørket kan Eksplodere os tilbage Til der at hvor det hele startede Vores fælles åndedræt transformerer Støvet der antager himmelsk farveskær Gnider mig mod dit køn Indtager dig molekyle for molekyle Til mit forsvar vidste jeg ikke At du var lige så fucked up som mig 14/6-25