Vinddrejning

Jeg besluttede den aften AT JEG VILLE OVERLEVE Uanset hvad der skete Uanset hvad hun kastede efter mig Jeg ville leve Leve igen Jeg ville væk fra denne vanvittige mørkeverden og jeg ville tage alle de minder tilbage som hun havde frarøvet mig Jeg ville have hele mig selv tilbage Det lykkedes mig at komme op og sidde Hun sad i mørket og røg med et gådefuldt smil på læberne Hendes myndige rolige stemme sagde ’Vinddrejning, Skyerne har ændret retning Toksisk Du er så pisse toksisk, BARS’

Og så lod hun slagene regne ned over mig ’Hvorfor skal jeg altid sige tingene to gange, BARS?’ Hendes krop Drømmende høj Jeg sank omgående ned i en oceanagtig glemsel på en tom luftmadras på gulvet En dyb krabbelignende bevidsthed overmandede mig Tavs og drømmeløs Jeg lod hende ikke mærke min tvivl min forvirring og ubegribelige angst Jo mere vred hun blev desto mere ligeglad blev jeg med min egen aldeles unaturlige skæbne

Jeg stod længe i i skyggen fra hendes kindben Klamrede mig til hendes klippevæg som en natsværmer i nattefrosten Jeg spildte kostbare minutter med at kigge mig over hendes gyldne skulder Hun slukkede smøgen mod min hud og prøvede uden held at undgå at se mig øjnene Det var det sidste jeg nogensinde så til hende Næste morgen forlod jeg byen For evigt Mit hjerte lå i hendes tændstikæske Man kan ikke bebrejde nogen at de stjæler hvis man rejser fra tingene