Vinddrejning

Jeg besluttede den aften
AT JEG VILLE OVERLEVE
Uanset hvad der skete
Uanset hvad hun kastede
efter mig
Jeg ville leve
Leve igen
Jeg ville væk fra
denne vanvittige
mørkeverden
og jeg ville tage
alle de minder tilbage
som hun havde frarøvet mig
Jeg ville have hele
mig selv tilbage
Det lykkedes mig
at komme op og sidde
Hun sad i mørket og røg
med et gådefuldt
smil på læberne
Hendes myndige rolige
stemme sagde
’Vinddrejning,
Skyerne har ændret retning
Toksisk
Du er så pisse toksisk, BARS’
Og så lod hun slagene
regne ned over mig
’Hvorfor skal jeg altid
sige tingene to gange, BARS?’
Hendes krop
Drømmende høj
Jeg sank omgående ned
i en oceanagtig glemsel
på en tom luftmadras
på gulvet
En dyb krabbelignende
bevidsthed
overmandede mig
Tavs og drømmeløs
Jeg lod hende ikke
mærke min tvivl
min forvirring og
ubegribelige angst
Jo mere vred hun blev
desto mere ligeglad
blev jeg med min egen
aldeles unaturlige skæbne
Jeg stod længe i
i skyggen fra hendes
kindben
Klamrede mig til
hendes klippevæg
som en natsværmer
i nattefrosten
Jeg spildte kostbare minutter
med at kigge mig over
hendes gyldne skulder
Hun slukkede smøgen
mod min hud
og prøvede uden held at
undgå at se mig øjnene
Det var det sidste jeg
nogensinde så til hende
Næste morgen forlod jeg byen
For evigt
Mit hjerte lå i hendes
tændstikæske
Man kan ikke bebrejde nogen
at de stjæler
hvis man rejser fra tingene