Evighedsdigte · 2024
Vil tage dig hårdt
I drømmen inviterer
Jeg dig med på toilettet
Blinker skælmsk
Baren er fyldt
Men du er ikke i tvivl
Du sagde det selv
For alt for længe siden
Nu er jeg klar
Til at indfri
Til at hælde os
Igennem mindernes si
Så kun de funklende
Klumper guld
Ligger tilbage
Ren tid
Ubesudlet
Lyner ned
Bekymrer mig igen
Om erektionens
Hårdhed
Forestiller mig
Hvordan jeg presser
Dig ned på knæ
Spytter på næven
Som ælter kødet
Som vil ælte dine
Patter
Spiller mig mod til
Vil tage dig hårdt
Så hårdt som jeg kan
Døren til toilettet
Går op
Gemmer mig bag
Bådens låge
Men skubber
Alligevel haspen ud
Af sit øje
Evigheden passerer
Vi er placeret alt for tæt
Jag gad godt snakke
Dit sprog Igen
Vores sprog lidt endnu
Min dolk betragter
Noget meget fjernt
Selv uden at se mig
Kan du se på mig
Vores kærlighedssyndrom
En dag vil de kalde os
En skipperløgn
Skoldhed og skrigende
Men jeg ligger der alene
Alt for vågen
Hjemve rammer mig
Som et piskeslag
Den beder mig om
At trygle
En straffende Gud
Eller en modvillig
Muse
Om nåde