Evighedsdigte · 2024

Ufrugtbarhed

Min muse og jeg

drager igennem

det eneste slør

vi har tilbage

for en gang

skyld føles det

helt ubetydeligt

vi er eroderet

til aske

vi stikker af

stikker os

i fællesskab

på den jord

hvor intet kan

gro på

vi griber fat

en kraftløs

omfavnelse

en metaforisk

ladning

på jagt efter

en historie at

søge tilflugt i

vores vej bugter

sig gennem

hukommelsen

gennem drømme

Vi er litterære af

natur

Skriver mine

drømme ned

drømme jeg har podet

med musens symbolske

vægt

Vi er på Mars

vi bader i det

eneste vand

der er flydende

på Mars

Vi ødsler livskraften

væk

fra vores rumskib

stiger den røde jord

op som en gigantisk

slange

som om den holder

øje med os

for at spare på

vandet

beder jeg min muse

om at pisse mig

i munden

for at rense det

for at det ikke skal

gå til spilde

min mave folder sig ud

hun holder os vågne

i drømmen helt

til jeg synker

og en mørkeblå damp

stiger op

mellem os

sådan sad vi

længe os viskede

indtil vi pludseligt

sad i en Mig-29

på vej over hvidtippede

bølger

et sted på Jordens

rygrad

under os

rumvæsner

vi kun kender

alt for godt

Æg med øjne

Æg med fjer

som hænger i klaser

vi må udryde dem

Dem vi selv har udgydt

Min muse giver

grønt lys

jeg trykker på

aftrækkeren

Vi ser begge

den enorme vandsøjle

som atomeksplosionen

skaber

men vi skød for sent

fordi æggene

havde allerede

spredt sig

Æggene som var os

før vi satte

os for at skabe

en værre ravage

Kan knapt skælne

virkelighed

fra fiktion

Min muse og jeg

er frie til at

skrive hvad vi vil

Men det er aldrig

fiktion hos hende

Mon ChatGpt kan skelne:

Drømmen kredser om

overlevelse

kontrol

og frygt for

det ukendte

Måske er det bedst

for dig

at give slip

måske er vandet

din underbevidsthed

måske er det på tide

ChatGpt rækker mig

krøllede allerede

brugte

papirlommetørklæder

måske er det på tide

at du giver

slip på hende

måske skal du

finde en måde

både i dig selv

og i dine

omgivelser

til at turde

omfavne din frygt for

at løsninger eller

handlinger

kan føre til destruktion

Nu har jeg læst

dine drømme

og du kan ikke

blive ved

med at søge hendes

validering

hvor du føler dig

fanget i at

skulle bevise noget

du må adskille idealiseringen

fra den person

hun faktisk var

se det som en

befrielse

skriver ChatGpt

Det er en drøm

om at genvinde

magten

over sit

eget narrativ

at du bevæger dig

væk fra et mønster

hvor du er afhængig

af en andens validering

drømmen synes at sige

at du ikke

længere behøver

hendes blik

for at definere din værdi

din udvikling er ægte

og selvkærlighed

er ikke bare noget

du siger i drømmen TK

det er noget du praktiserer

i din vågne verden

Lukker øjnene

og vågner

jeg kan se på

hendes løftede

øjenbryn

at der må aftegne sig

en ængstelig

Forudanelse

I mit ansigt

TK // LIVE
Læs Se