Vi to

Vi to sjæle Fanget i Plaskvåd plasma

en playboy Plejebarn

En skægget Plattenslager

En tatoveret Mulepose På skulderen

med alkoholringe Rundt om Navlen

En tyk krop Med store briller

En gennemkneppet formalitet Der glimter I solen

Vi er et Fælles skældsord

Vi skændes på Tværs af En papirstynd Skyttegrav

Vi er dine plateau Hæle

En slags skypumpe skabt af 100% dukkebarn På 180 cm

Du en klodset filosof En umættelig Krop

Et bankende hjerte Der slår 110 slag I minuttet for Slagtekvæg I alle størrelser

En slagkraftig Hånd Der falder som Slagger på En ligefrem måde

Et raflebæger Der altid slår seks Sådan tumler vi rundt Os to sjæle

Et sted mellem bilen Og hoveddøren Bryder du tavsheden Og spørger mig Om jeg vil adressere Elefanten i rummet

Oppe i lejligheden Sparker du til lågerne Slår i køkkenbordet Du hamrer på køleskabet Du stamper i gulvet

Dine bevægelser Et offer for mine Fortidssynder

En vild panik Pisker rundt i din Krop

Din usikkerhed Øver rovdrift på Dine overbevisninger Og din empati For mine traumer

Du som altid har haft det Så let Altid skal have Det så let

Du som aldrig Ønsker at møde modstand i livets tætte væv

Så når modgangens Rasende modvind Rammer dig Pisker mod dit Åbne ansigt

Håber jeg At du vil lade dig standse Og mød tvivlens blik

Lad den spejle sig i dine øjne så blidt du magter

For første gang mærker du smerten Der kærtegner Dig med tvivl og bekymring

Den gennemsyrer Din nyfødte krop Lad den vække din inderste kræfter

du der altid har haft det så let Altid fået 12 Altid fået ros Altid følt dig tryg

Vil opdage at det At blindt at følge den letteste sti blot er en forførende illusion af frihed

Tag imod udfordringen Og lad tvivlen opstå Også når du Ser mig græde Stille i toilettets Mørke

Jeg håber du Vil lade os opstå i et fælles væv

For kun gennem overgivelsen kan vi vokse og nå Højder ingen af os har drømt om før

Lad ikke gamle overbevisninger drukne os Lad dem spejle os i virkelighedens hav

Lad os ikke flygte fra udfordringens saltvandsbulede klangbund

Lad os modigt gå imod strømmen

Jeg ser i dine øjne frygten og smerten

Et spejl af min egen fortælling

Vi er begge fanget i et dystert spil Hvor fortidens spøgelser styrer vores sind

Lad os tæmme Elefanten der presser sig på

vi kan helbrede sårene og finde ind til den ro vi fortjener Zen som du kalder Det

Lad os ivrigt rive ned og ihærdigt genopbygge sammen

Kun vi to kan Bygge bro mellem Netop vores hjerter og sjæle

lad forståelsen og accepten være vores grundvold

Lad os huse kærligheden og helingen vi begge higer efter som var den en umulig tilståelse i et forhørslokale

Lad os viske Fremtiden frem uden frygt eller skyld

Lade vores stemmer flette sig sammen som en funklende blomsterbuket

Vi kan skabe et hjem Men kun hvis der går en åben telefonledning mellem os

Ja det er rigtigt at En vild panik pisker rundt i din krop Den pisker også rundt i min

Skammen lyner Den reflekterer sig I vores ensomhed

Din og min Som et stormvejr der giver ekko i gulvplankerne

Jeg ser smerten der spejles i dine øjne

Jeg rækker ud efter dine rystende hænder Mens angsten danser i midt mellemgulv

I min favn skal du finde trøst Selv når angsten griber om dit bryst

Sammen vil vi danse med angsten I en skæv og skrøbelig dans

Men i vores samhørighed Skal frygt og tvivl Bo som tvillingsjæle

Lad os tage hinanden i hænderne Lad modstå angsten der gnistrer og brænder

Lad angsten der danser i mellemgulvet tage kontrollen

I min favn i mine hænder så rystende Skal du finde tryghed som intet andet sted

Sammen kan vi besejre angsten Og finde fred på vores egen bred