Vi to

Vi to sjæle
Fanget i
Plaskvåd plasma
en playboy
Plejebarn
En skægget
Plattenslager
En tatoveret
Mulepose
På skulderen
med alkoholringe
Rundt om
Navlen
En tyk krop
Med store briller
En gennemkneppet
formalitet
Der glimter
I solen
Vi er et
Fælles skældsord
Vi skændes på
Tværs af
En papirstynd
Skyttegrav
Vi er dine plateau
Hæle
En slags
skypumpe skabt af
100% dukkebarn
På 180 cm
Du en klodset filosof
En umættelig
Krop
Et bankende hjerte
Der slår
110 slag
I minuttet
for
Slagtekvæg
I alle størrelser
En slagkraftig
Hånd
Der falder som
Slagger på
En ligefrem måde
Et raflebæger
Der altid slår seks
Sådan tumler vi rundt
Os to sjæle
Et sted mellem bilen
Og hoveddøren
Bryder du tavsheden
Og spørger mig
Om jeg vil adressere
Elefanten i rummet
Oppe i lejligheden
Sparker du til lågerne
Slår i køkkenbordet
Du hamrer på køleskabet
Du stamper i gulvet
Dine bevægelser
Et offer for mine
Fortidssynder
En vild panik
Pisker rundt i din
Krop
Din usikkerhed
Øver rovdrift på
Dine overbevisninger
Og din empati
For mine traumer
Du som altid har haft det
Så let
Altid skal have
Det så let
Du som aldrig
Ønsker at møde
modstand
i livets tætte væv
Så når modgangens
Rasende modvind
Rammer dig
Pisker mod dit
Åbne ansigt
Håber jeg
At du vil lade dig standse
Og mød tvivlens blik
Lad den spejle sig i
dine øjne
så blidt du magter
For første gang
mærker du smerten
Der kærtegner
Dig med
tvivl og bekymring
Den gennemsyrer
Din nyfødte krop
Lad den vække
din inderste kræfter
du der altid har
haft det så let
Altid fået 12
Altid fået ros
Altid følt dig tryg
Vil opdage at det
At blindt at følge
den letteste sti
blot er en forførende
illusion af frihed
Tag imod udfordringen
Og lad tvivlen opstå
Også når du
Ser mig græde
Stille i toilettets
Mørke
Jeg håber du
Vil lade os opstå
i et fælles væv
For kun gennem
overgivelsen
kan vi vokse og nå
Højder ingen af os
har drømt om før
Lad ikke gamle
overbevisninger
drukne os
Lad dem
spejle os
i virkelighedens hav
Lad os ikke flygte fra
udfordringens
saltvandsbulede
klangbund
Lad os modigt gå
imod strømmen
Jeg ser i dine øjne
frygten og smerten
Et spejl af min
egen fortælling
Vi er begge fanget
i et dystert spil
Hvor fortidens spøgelser
styrer vores sind
Lad os tæmme
Elefanten der presser sig på
vi kan helbrede sårene
og finde ind til
den ro vi fortjener
Zen som du kalder
Det
Lad os ivrigt rive ned
og ihærdigt
genopbygge sammen
Kun vi to kan
Bygge bro mellem
Netop vores
hjerter og sjæle
lad forståelsen og accepten
være vores grundvold
Lad os huse kærligheden
og helingen
vi begge higer efter
som var den en
umulig tilståelse i et
forhørslokale
Lad os viske
Fremtiden frem
uden frygt eller skyld
Lade vores stemmer
flette sig sammen
som en funklende
blomsterbuket
Vi kan skabe et hjem
Men kun
hvis der går en åben
telefonledning mellem os
Ja det er rigtigt at
En vild panik pisker rundt i din krop
Den pisker også rundt i min
Skammen lyner
Den reflekterer sig
I vores ensomhed
Din og min
Som et stormvejr
der giver ekko
i gulvplankerne
Jeg ser smerten
der spejles i dine øjne
Jeg rækker ud efter
dine rystende hænder
Mens angsten danser
i midt mellemgulv
I min favn skal
du finde trøst
Selv når angsten griber
om dit bryst
Sammen vil vi danse
med angsten
I en skæv
og skrøbelig dans
Men i vores
samhørighed
Skal frygt og tvivl
Bo som tvillingsjæle
Lad os tage
hinanden i hænderne
Lad modstå angsten
der gnistrer og brænder
Lad angsten der danser
i mellemgulvet
tage kontrollen
I min favn
i mine hænder så rystende
Skal du finde tryghed
som intet andet sted
Sammen kan vi
besejre angsten
Og finde fred på
vores egen bred