Ubrudte linjer

At beskrive vores to nætter På Emma på Roskilde dyreskueplads Gennem tåger Af træthed og Ubrudte linjer Af menneskekroppe Der svajer Gør mig ør Det føles som Om hvert mikro Øjeblik er blevet Flettet ind i Mit hår som Stædigt tyggegummi Jeg kan mærke det Men ikke se det Kan mærke effekten Men kun hvis jeg Tør se mig selv I spejlet kan Dine ord Og berøringer Helt tæt omslutte Mig igen Som de gjorde Lige der Mens jeg vrangvilligt Overgav mig til Krystallernes magt Lod deres kærlige Berøringer Kæle for Mit syge sind Og give mig Den skyggefulde Ro Jeg ikke vidste Var muligt For en synder Som mig Vi dansede os Sanseløse Vi byggede En seng lige Der i græsset Og elskede Insisterende i Den mens vi sang Med på Burna Boy Vi trippede for Hårdt og gav Hinanden finger Til Blur Vi kyssede det Vide ud af øjnene Og fangede små Sultne fuldmægtige Indtil de stak af Mens Damon Sang Tender Vi kiggede dybe Skygger i øjnene Vi delte det forbudte Delte det som ikke kunne Deles uden Kemiens hjælp Og brød barriere Ned uden omsvøb Og skam Indtil de koordinater I skoven brændte Hul i vores boble Indtil mit traume Gled som en slange Gennem græsset Og bed kulden Tilbage i min Pik Og mens Emma dampede Af efterlod den Os strandede På hver vores Farvestrålende Æggeskal På en mørklagt Overfyldt plads Som var vi Dråber af tid Der faldt og Blev trukket tilbage Gennem blæk Sort hav For så alligevel At falde i takt For så alligevel At falde for Hinanden Igen og hårdt Din hånd der faldt Blødt og varmt Mod min Indtil din Hage Forsigtigt Hvilede mod Min skulder Og du løftede Min kind Og kyssede Mine byrder Så cirklen Kunne afsluttes Og drengen Blive den mand Der kunne Føle sig fortjent Til din kærlighed