Ubrudte linjer

At beskrive vores
to nætter
På Emma på
Roskilde dyreskueplads
Gennem tåger
Af træthed og
Ubrudte linjer
Af menneskekroppe
Der svajer
Gør mig ør
Det føles som
Om hvert mikro
Øjeblik er blevet
Flettet ind i
Mit hår som
Stædigt tyggegummi
Jeg kan mærke det
Men ikke se det
Kan mærke effekten
Men kun hvis jeg
Tør se mig selv
I spejlet kan
Dine ord
Og berøringer
Helt tæt omslutte
Mig igen
Som de gjorde
Lige der
Mens jeg vrangvilligt
Overgav mig til
Krystallernes magt
Lod deres kærlige
Berøringer
Kæle for
Mit syge sind
Og give mig
Den skyggefulde
Ro
Jeg ikke vidste
Var muligt
For en synder
Som mig
Vi dansede os
Sanseløse
Vi byggede
En seng lige
Der i græsset
Og elskede
Insisterende i
Den mens vi sang
Med på Burna Boy
Vi trippede for
Hårdt og gav
Hinanden finger
Til Blur
Vi kyssede det
Vide ud af øjnene
Og fangede små
Sultne fuldmægtige
Indtil de stak af
Mens Damon
Sang Tender
Vi kiggede dybe
Skygger i øjnene
Vi delte det forbudte
Delte det som ikke kunne
Deles uden
Kemiens hjælp
Og brød barriere
Ned uden omsvøb
Og skam
Indtil de koordinater
I skoven brændte
Hul i vores boble
Indtil mit traume
Gled som en slange
Gennem græsset
Og bed kulden
Tilbage i min
Pik
Og mens Emma
dampede
Af efterlod den
Os strandede
På hver vores
Farvestrålende
Æggeskal
På en mørklagt
Overfyldt plads
Som var vi
Dråber af tid
Der faldt og
Blev trukket tilbage
Gennem blæk
Sort hav
For så alligevel
At falde i takt
For så alligevel
At falde for
Hinanden
Igen og hårdt
Din hånd der faldt
Blødt og varmt
Mod min
Indtil din
Hage
Forsigtigt
Hvilede mod
Min skulder
Og du løftede
Min kind
Og kyssede
Mine byrder
Så cirklen
Kunne afsluttes
Og drengen
Blive den mand
Der kunne
Føle sig fortjent
Til din kærlighed