Ugæstfri

Hvor du ender
Starter der blot
En ny oktav
Indeni mig
Bare en højere
Eller lavere
End før
En der til forveksling
ligner dig
Til punkt
Og prikke
Hvis jeg ikke
Vidste bedre
Ville jeg sige
Vi var en oktagon
En slags overflødigt
organ
Og de sandheder
Der bor imellem os
Vænner sig
Langsomt
Til mørket
Der er steder
I vores hjerter
Der er så ugæstfri
At ingen lyd
Kan gennemtrænge
Den
Det er er svært med
Hemmelige steder
Hvor det ubeskrivelige
Fra vores
Fortid opbevares
Deri ligger
De usandsynlige ting
Som skaber
Vores liv sammen
Det er derfor
Jeg igen og igen
trækker de samme
kort
vent siger de
vent på hende
vent hvis du elsker hende
Hver gang vi tænker
På hinanden
Kan vi mærke gamle bånd
Trække i os
Indtil vi
Bliver til spindelvæv
Til vi næsten taber os
Selv
I en vis alder
Har man fået nok af alt
Vi har rejst for meget
Set for meget
Alting bliver en
Gold gentagelse
Og gentagelser
Gør ondt
Det vi engang oplevede
Er borte
Men hver gang vi ser
På hinanden
Mærker vi noget
Ny vokse frem
Sådan trykker
vi hænderne
Sammen
Vi holder vejret
Dybt
Og gør en pause
Som om vi presser
En uudtalt tanke frem
Af en svamp
Langsomt
Og vellystigt