Ugæstfri

Hvor du ender Starter der blot En ny oktav Indeni mig Bare en højere Eller lavere End før En der til forveksling ligner dig Til punkt Og prikke

Hvis jeg ikke Vidste bedre Ville jeg sige Vi var en oktagon En slags overflødigt organ Og de sandheder Der bor imellem os Vænner sig Langsomt Til mørket

Der er steder I vores hjerter Der er så ugæstfri At ingen lyd Kan gennemtrænge Den Det er er svært med Hemmelige steder Hvor det ubeskrivelige Fra vores Fortid opbevares

Deri ligger De usandsynlige ting Som skaber Vores liv sammen Det er derfor Jeg igen og igen trækker de samme kort vent siger de vent på hende vent hvis du elsker hende

Hver gang vi tænker På hinanden Kan vi mærke gamle bånd Trække i os Indtil vi Bliver til spindelvæv Til vi næsten taber os Selv

I en vis alder Har man fået nok af alt Vi har rejst for meget Set for meget Alting bliver en Gold gentagelse Og gentagelser Gør ondt Det vi engang oplevede Er borte Men hver gang vi ser På hinanden Mærker vi noget Ny vokse frem

Sådan trykker vi hænderne Sammen Vi holder vejret Dybt Og gør en pause Som om vi presser En uudtalt tanke frem Af en svamp Langsomt Og vellystigt