Barske bindinger · 2025
Levende endnu
Det ene efter det andet
Det andet følger efter det ene
Det ene fortsætter længe efter
Det andet ikke længere
Er muligt mellem os
Indtil alle sammenhænge
Opløser sig
Og tiden slår smut
Gennem kærlighedens
Gråhaller
I det ene øjeblik tungekysser
Vi
Midt på strøget
Foran fire unge piger
Der hujer og pifter
I det andet ligger du
Som du har redt
Sammenkrøbet i din
entré
Med hovedet på
En stak af mine
Brugte skjorter
I det ene øjeblik putter
Jeg dig midt
I din gigantiske koger
Og øger dermed
vores fælles
kapacitet for
ubehersket
sjælero
I det andet efterlader
Du mig igen med utroligt
Dårlig
Situationsfornemmelse
Til fordel for en
Sinke med
Bundgarnspæl
Og flere sjofle tanker
I det ene bærer jeg nag
Mens jeg bærer din krop
På op toppen af et bjerg
Mens du hakkende nynner
Dig igennem vores
signaturmelodi
I det andet er vi
blinde passagerer
på et Eurostar-tog
kun halvt vågne
mens vi kører ind i
tunnelen
til silkesnoren mellem
os knækker
Netop i det øjeblik
Som i alle andre
Øjeblikke
Før og efter
Beslutter jeg
Mig for at give fanden
I det hele
Og springe ud
Ud af taxien
Give flyvespark til
min selvironi
Helt uden for
Taksonomi
I det øjeblik
Bliver du
Kvinden der mister
Besindelsen
Så du slipper for at
Miste forbindelsen
I det øjeblik kaster
Vi roser
I afgrunden
Og sender taksigelser
Til de uhyre
Der ikke har slugt
os levende
Endnu
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.