Levende endnu

Det ene efter det andet Det andet følger efter det ene Det ene fortsætter længe efter Det andet ikke længere Er muligt mellem os

Indtil alle sammenhænge Opløser sig Og tiden slår smut Gennem kærlighedens Gråhaller

I det ene øjeblik tungekysser Vi Midt på strøget Foran fire unge piger Der hujer og pifter

I det andet ligger du Som du har redt Sammenkrøbet i din entré Med hovedet på En stak af mine Brugte skjorter

I det ene øjeblik putter Jeg dig midt I din gigantiske koger Og øger dermed vores fælles kapacitet for ubehersket sjælero

I det andet efterlader Du mig igen med utroligt Dårlig Situationsfornemmelse Til fordel for en Sinke med Bundgarnspæl Og flere sjofle tanker

I det ene bærer jeg nag Mens jeg bærer din krop På op toppen af et bjerg Mens du hakkende nynner Dig igennem vores signaturmelodi

I det andet er vi blinde passagerer på et Eurostar-tog kun halvt vågne mens vi kører ind i tunnelen til silkesnoren mellem os knækker

Netop i det øjeblik Som i alle andre Øjeblikke Før og efter Beslutter jeg Mig for at give fanden I det hele Og springe ud Ud af taxien Give flyvespark til min selvironi Helt uden for Taksonomi

I det øjeblik Bliver du Kvinden der mister Besindelsen Så du slipper for at Miste forbindelsen

I det øjeblik kaster Vi roser I afgrunden Og sender taksigelser Til de uhyre Der ikke har slugt os levende Endnu