Evighedsdigte · 2024
Twisted
Jeg er en twister
Jeg er twisted
Det er engelsk og betyder
Forstyrret
Jeg triangulerer mit
Følelsesliv
Helt uden omtanke for
Den effekt mine
Overdelinger har på
Min partner
Nu er jeg så løbet
Tør for både venner
Der vil lytte
Og partner der vil
Finde sig i mit store
Friholdelses projekt
Jeg står tilbage alene
En twister uden nogen
At twiste på
Man bør kunne bære
Vægten af sit eget følelsesliv
Det har jeg aldrig kunnet
I stedet har jeg udleveret
Mit indre liv til andre
Så de kunne tage det
Ansvar jeg ikke selv turde
Igen og igen har jeg
Droppet intimiteten
Det krævende intimerum
For at dyrke den kortvarige
Nydelse af dramaet
Når jeg udleverede detaljer
Som var beregnet for
Min elskedes øjne
Og ingen anden
Se mig se mig se mig
Så jeg kunne mærke mig selv
Som et lille barn der
Overivrig overdriver
For at få de voksnes
Opmærksomhed
Nu er alle væk og kun
Jeg selv er tilbage
Og nu har jeg mindst af
Alt lyst til at se mig
Fordi det jeg ser
Er vægten af alle mine
Svigt mod min elskede og
Mod mine venner
Som skulle lægge øre til
I alle de lange år
Jeg gav aldrig intimiteten
En chance fordi den
Syntes så uopnåelig
Overgivelsen så umulig
Smerten ved ensomheden
En My mindre end smerten
Ved at blive set for den jeg er
Nu er min skypumpe kollapset
I min næse støv fra murbrokker
Det liv jeg drømte om væk
I mellem mine fingre
Små lapper papir med de ting
Jeg ville have ønske at jeg havde
Sagt og beskrivelser af de
Handlinger jeg nu ved ville
Have styrket os
Du skriver at kontakten
Vækker minder om bruddet
Jeg gyser ved tanken om dig
Der igen lider ved mindet
Om mine ulideligt hårde ord
Utilgivelige og forkerte
Sagt fra et desperat sted
At du skal lide er mig vederstykkeligt
Vi og ikke jeg fylder i mit hjerte
Du og ikke jeg fylder i mit hjerte
Og dog ved jeg nu at jeg må blive
Voksen og bære mit eget følelsesliv
Mine twister dage er endeligt ovre
Jeg håber at du en dag vil lade
Mig holde om dig igen
Jeg håber du gør det rette for dig
Jeg vil gøre alt for at finde min kerne
Så jeg kan stå foran dig ubeskyttet
Så vi kan forbinde os som jeg ved vi kan
Så jeg ikke længere gemmer mig
Bag en maske lavet af fortidens genbrug
Jeg lover dig aldrig nogensinde igen
At svigte din tillid
At triangulere
At gå bag din ryg
At udskamme dig fordi jeg selv er presset
At gaslighte dig
At være andet end 100% ærlig
Jeg var en twister
Jeg twistede andres ord
Nu må jeg finde ud af hvem der gemmer sig under al den snurren
Jeg håber du en dag tager min hånd
Jeg håber du en dag lægger dit hoved på
Min skulder
Og tiden går i stå
Som første gang jeg så dig
I kærlighed