Digte i mol · 2016

Trappesten og kvinde fødder

Trappesten og kvinde fødder
på Våde gader, mellemrum
Som aldrig skal stoppe,
Persienner som aldrig skal åbnes
Kolde fødder mod varme lår,
Fingre som griber min ånd,
Duften af jasmin i dit hår
Mens viserne går og går
Måneskin passerer din pande
Stjernestøv dine øjenlåg
Friheden varmer din krop
Og jeg din sjæl
I mørket, bag natten,
Stjæler jeg din tid,
Forevigt gribende
Den hånd jeg aldrig skal fange
Mørket glider langsomt
Bort, solen blænder
Dine modersmærker,
Flammer kysser din navle
Troubaduren gjalder
Fra sengekanten,
Fra døren lyder små
trippende Trin
Det som er tilbage,
Det som vejes, som
Byder trods, som sætter
Mig fri, er dig.

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se