Evighedsdigte
Træernes kroner
Endestationen.
En endestation
Min endestation.
Meget ubelejligt
Næsten ubehageligt
Og i farten glemte jeg
min blå fløjlshat
under et bjerg
Af dine knuste hårnåle
Giv den til underboen
Ham der er fra forstanden
Det bliver fint
Det vil klæde hans
Skaldede isse
Og så kan jeg igen
Mærke regnen frit
Mellem træernes kroner
Selvretfærdigt vandrende
Så langt væk fra dig
Som jeg kan
Mens jeg venter på
At historien gentager
Sig
29/5-2019
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.