Evighedsdigte
Strudse
Bøj dit hoved,
Sådan, lidt mere,
Lad hagen hvile
Mod dit bryst,
Hvis en struds kommer forbi,
Kan den gemme sig i din
Armhule og
Forsvinde mellem dine lange
Sorte hår,
Tag den med under bruseren
Og lyft dine arme
Så din gæst
Kan rense sig i
kaskader af falsk regn,
Lav en liste over ting
Du vil lave med din struds,
Bind en silkesløjfe den kan
Pynte sig med,
Skaf den en mage;
En med kantet personlighed
Og ikke alt for sjov,
Skab et mangfoldigt
Miljø som de får lyst til
At parre sig i,
For eksempel
Kan du skralde
Gulerødder mens du
Nynner Cornelis
vreeswijk;
“I mina kvarter”,
Eller du kan plukke en
Høne, da alle
Ved hvor meget
Strudser hader
Andre fjerkræ,
Gå stille med dørene
Så deres æg ikke
Klækker i utide,
Skriv derfor
et strudsemanifest
Så andre kan følge dit
Eksempel,
Mange slægtled af
De disse langbenede
Mytiske dyr
vil blive udklækkede
For til sidst at uddø i
Din krops skov,
Bøj derfor hovedet
Når jeg taler til dig,
Klem læberne sammen,
Og slug mine ord
Som var de et himmellegeme,
Et fremmedlegeme,
Fyldt med strudsefjer
1/6-2019
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.