Tavst begær

det havde været overskyet alt for længe da du ankom sent på eftermiddagen

og selvom mørket faldt tidligt på fulgte mine øjne dine skridt

langs havnefrontens stenede negl

din latter lyste af skælmsk fryd

og du viskede i mit øre "tålmodighed bars"

'brandvarm' kaldte du mig

du kunne ikke følge mig ned i essen

din mund raslede med nøglerne

til helligdommen mellem dine ben

sommetider begravede en vandreklit helligdommen

det regnede stadigvæk næste formiddag

og tiden til forsoning væltede ned om ørerne på os

alligevel så vi kun dovent næsten åndsfraværende til fra en sofa der ikke var bred nok til os begge

du bad om mere tid jeg bad om forløsning

sådan bølgede og svajede vi længe