Barske bindinger · 2025
Tavst begær
det havde været overskyet alt for længe da du ankom sent på eftermiddagen
og selvom mørket faldt tidligt på fulgte mine øjne dine skridt
langs havnefrontens stenede negl
din latter lyste af skælmsk fryd
og du viskede i mit øre "tålmodighed bars"
'brandvarm' kaldte du mig
du kunne ikke følge mig ned i essen
din mund raslede med nøglerne
til helligdommen mellem dine ben
sommetider begravede en vandreklit helligdommen
det regnede stadigvæk næste formiddag
og tiden til forsoning væltede ned om ørerne på os
alligevel så vi kun dovent næsten åndsfraværende til fra en sofa der ikke var bred nok til os begge
du bad om mere tid jeg bad om forløsning
sådan bølgede og svajede vi længe