Rivejern

Hektoliter af healende
bivoks sprinkler sig ud
over os
Kys fletter os åndeløst
helt
i hegnet
Vi glemmer for et øjeblik
at din
eks syntes du er et
rivejern
Der har flået ham et
nyt røvhul
som har fået hans liv
til at synke
Ned på bunden
af Peblinge søen
i tusind små
usammensættelige
stykker
Det eneste jeg ville
kalde dig var
en helstøbt
gudsbespottelse
Et hedensk
inferno
Din jyske accent
bliver tydeligere
jo længere natten
trækker os ud
Lyset dæmpes fra
blåt til sort
Dine øjne klirer
som pailletter
lyser af ild
som et vikingeskib
i flammer
Vores stønnende
bevægelser
en slags bøn
Før en ny viden
trængte sig ind
og sønderbryder
rammeværket
Vi klamrer os til
så alting flyver fra
hinanden
Kun for at samles
i uforudsete
uberegnelige
nye mønstre
Vi står mellem to landskaber
uvillige til at opgive
det ene
Og syge af
længsel
efter at se det
andet