Rivejern

Hektoliter af healende bivoks sprinkler sig ud over os

Kys fletter os åndeløst helt i hegnet

Vi glemmer for et øjeblik at din eks syntes du er et rivejern

Der har flået ham et nyt røvhul som har fået hans liv til at synke

Ned på bunden af Peblinge søen i tusind små usammensættelige stykker

Det eneste jeg ville kalde dig var en helstøbt gudsbespottelse

Et hedensk inferno

Din jyske accent bliver tydeligere jo længere natten trækker os ud

Lyset dæmpes fra blåt til sort

Dine øjne klirer som pailletter lyser af ild som et vikingeskib i flammer

Vores stønnende bevægelser en slags bøn

Før en ny viden trængte sig ind og sønderbryder rammeværket

Vi klamrer os til så alting flyver fra hinanden

Kun for at samles i uforudsete uberegnelige nye mønstre

Vi står mellem to landskaber uvillige til at opgive det ene

Og syge af længsel efter at se det andet