Stropper

Pludseligt går det

Op for mig at de

Stropper jeg troede

Du havde bundet

mig med var

Lavet af strimler

Fra min egen ryg

Som jeg sirligt havde

Skåret ud for ikke

At mærke smerten ved

At være i live

Jeg havde bundet

Mig fast

længe før du

Nogensinde lagde

En hånd på mig

Dine fangarme som

Kravler rundt på

Mig er helt mine

egne skabelser

Selv da du var

Tæt på mig var

Du ikke

istand

Til at nå mig

Mit fængsel helt

Min egen konstruktion

Min flugt fra samme

Helt min egen rejse

Med et skifter mit

Perspektiv og medlidenheden

Flytter sig fra dig

Til mig selv

Langt om længe

Og ikke et sekund

For tidligt

Dig om dit lort

Jeg har rigeligt

I min sorte sæk

Mærker stropperne

Løsne sig

Dit had må du godt beholde

Det var aldrig rettet mod mig

Jeg gav dig mit alt

Det var aldrig nok

Sådan kan det gå

Sådan gik det

For os

Jeg hader dig ikke

Men jeg tilgiver dig

Ikke længere

Din bevidste tortur

Af alle de bløde

Punkter jeg

Så lemfældigt havde

Giver dig adgang til

Min kærlighed for dig

Er i intakt

Den krævede aldrig nogen

Handling fra dig

Jeg indtalte en 20 min

Lang lydfil til dig

Som du aldrig vil høre

Om de mindst 31 årsager til

At jeg elsker

Og savner dig

Jeg længes efter at kunne

Aflevere den hjemløse

Bastard

Men han må finde en havn i mig

Indtil jeg finder en

Som faktisk fortjener

Al hans overstrømmende

Naive sommerregn

Og ubehjælpsomme

Boblende kys

Du så lemfældigt

Brændte på dit heksebål

Men ham du brændte

Findes lige så lidt

Som hende jeg savner

Begge er konstruktioner

Forskellen er at når jeg

Giver slip er det for

At elske en anden

Når du giver slip på mig

Er det for at hade en ny

Jeg har ondt af jer begge

Nu vil jeg nyde livet

Uden dine øjne i nakken