Lapis Lazuli · 2024
Bløde skygger
Jeg sidder med en andens
Solbriller på
Og brænder husleje af
Brænder op i solens skygge
Brændt af helt ned til
Negleroden
Føler tørheden
Fra et landskab
fremmedgjort
Gennem årtusinders
Grænseoverskridelser
Mærker ægyptiske og
Venetianske splinter
I huden
Mens jeg
dovens
ser
En rengøringsdame
I blå dragt og sort
Maske dimser rundt
Hendes øjne er blide
Diske af kaffefløde
Måske skulle hun smage
På min romerske stang
Poolen en basun
Som provokerende
Ligegyldigt
Lader mig se mig selv
Fanget i brølet
Fra det skrig jeg
Aldrig tør skrige!
Fra balkonen
Falder flyvende
Myre
Jeg tjekker din
Og finder en kattelem
Som jeg gnaver
Mig
Ind af
Helt ind
Så jeg kan flække
Dine kokosskaller
Og tænde ild til dem
Jeg bilder mig ind
Jeg kan gøre det nænsomt
Hører dig holde om mig
Mens flammer brænder
Vores gamle sår
Dine øjne slukker
Alle mine
Bløde skygger
Krydser dig
Krydser mit spor
Helt uoriginal(t)!
Kan slet ikke lade være
Roskilde er den samme
De samme ansigter
Samme telte og sange
Det eneste der mangler er
Dig som du sad der i
Skrædder stilling
Mens din sure lille
Mund udsatte mig for
Et femtegradsforhør
Efter du var brudt ind
På min telefon du allerede
Havde koden til, fjols
Vi skospids mod skospids
Og jeg kunne næsten
Lugte din foragt
Som var frygt
Som var tørst
Kamufleret som had
Nu går jeg forbi
Og verden styrter ikke
I grus
Som den gjorde da du
Hev tæpper væk
Og efterlod et sted
Vi aldrig ville finde tilbage fra
Nu er du væk
Og vi har byttet sko
Jeg har arvet din
Swagger
Du stjal fra mig
På vores første
Behandlingskrævende date
Jeg ved godt at:
Jeg fortjener bedre!
Men det gjorde du også!
Alligevel glider mine
Tanker til alt det smukke
Og gode der slet ikke
Var godt men kun
Traumebånd
Sig det til mit sind, nu
Jeg blæser sæbebobler
Imens Uro synger
Var der trylledrik i vandet?
Og jeg bliver bange for
At drikken slap op
Da du gik
Men drikken var kun en
Talisman og helt uden
Virkning
Fordi alt du var
Var en drøm
Som boede i mig
Bor i mig
Men det må den godt
Fordi mens jeg ser på
Os sidde der
Fyldes jeg af empati
For de
tossee
vi var
Helt uden håndbremse
Eller
blussel
Dig med din blodige skalpel
Og jeg med mit fjumrede
Urene hjerte
Jeg smiler og tilgiver os
Ja!
Os begge to, for satan!
Fanden tag dig
Din nordjyske skøge
Jeg vil altid elske dig
Skåler som en hedning op
Mod solen
Fordi du ramte mig, så hårdt
Og Gud ske tak og lov
Forsvandt igen som en
Formørkelse
Så total at den blev
Hele min virkelighed
Nu står jeg her
Uden modstand eller vrede
Jeg kysser os begge
På kinderne før vi
Begår vores
seppuku
Der på græssets sødme
Hvis du forrådte mig
Skyldes det udelukkende
At jeg var en regnorm af
En mand
Uværdig til
Nogens kærlighed
Nu er jeg en
born
again
Fandens Karl
Og du er over alle
Dine bjerge
Dig om det
Minderne er mine egne
Og jeg presser et vandmærke
Ned over dem
Et sæbeboblekys
Fordi uden dig
Var jeg ikke den mand
Der står og stråler
Og ligner den jeg
Altid burde have været
Uden dit barberblad
Ville ham den mega
Seje finurlige rolige
Mand
Aldrig have fundet
Frem til den affyringsrampe
Som du skød mig af fra
Til alt held landede jeg
Langt fra dit glubske
Mørke blik
Jeg krydser mit spor
Laver en ny rille
Lad solen skinne på
Din næse, stump
Du får brug for det