Smerte

Bebrejdelse rettet som en

Antenne mod gulvet

Svage aftryk skimtes

Endnu mellem ringene

I træets stridbare

Offergave

Vi ofrede alt

Sjælefred

Ro

Tryghed

Min veninde siger

At jeg bader i smerten

Den liflige smerte

Jeg skaber for

At mærke mig selv

Altid i sort/hvid

Men det er ikke sandt

Jeg skaber dig med

Smilet og den røde

Kjole der draperer

Dig som en hermelinskåbe

For evigt på vej ned

Af trappen

I

Cagliari

Fastfrosset inden i mig

Og dog

Mere levende end dem

Der omringer mig nu

Med forståelse og rummelighed

Dem der byder mig

At bryde fri fra de lænker

Jeg støber og fylder

Min mave med

Ja hun er din muse

og dit livs kærlighed.

Hun har givet dig

så meget godt

og så meget smerte

Men det her lyder

ikke som om det

handler om hende!

Du har genfødt hende

i et nyt format

Så hun fortsat fylder

dig med varme og

Berusende smerte

Ja! Ja! Ja!

Jeg opsøger

Og lader mig

Omringe af feminin

Energi

Men berusende som

Den er

Er jeg ude af stand

til at absorbere dens

Frekvens

Indhyllet som jeg er

I min modersårståge

Jeg higer endnu efter

At rette op på de

Fejl ingen kan

Tilgive mig for

Forløsningen er altid

Uden for rækkevidde

I den selvskabte

Plovfure

Jeg så møjsommeligt

Pløjer dag efter

Skræmmende

Dråbeformet dag

Mens jeg pisker mig

Fremad med

Ploven mellem mine

Skulderblade

Det hele er en

Joke udtænkt

Af nogen langt

Fra vores simrende

Gryde som

Ingen af os helt

Nænner at slukke

Jeg ikke nænner

At lade blive

Fortid

Jeg ved at vi begge

Ville grine

Næsten lige højt

Af det skue

Vi bød hinanden

Og bagefter gemme os

Bag muren til vores

Alt for virkelige

Uvirkelige verden

Hjemløskærlighed

Hvor er det pudsigt

at det første jeg tænker

på når jeg går

igang

med at skrive

et brev til dig

er hvad du ville tænke

om det?

Jeg tænker på

dig hele tiden

Og det bekymrer mig

at du måtte tro

at jeg ikke gør

At det hele er en

facade

Men her ligger jeg

og skriver til dig

et dig som ikke

læser med

så hvorfor føler

jeg behov for at

forsvare mig selv?

Jeg må godt tænke

på dig helt uden

skyld og skam

Jeg

forestilte

mig at

løbe ind i dig og ungerne

Mens Max og jeg

gik på Strøget

Dig i din flagrende

frakke

Håret løst og langt

Som et ondt år

Sikkert rygende fordi

du giver to

fucks

for hvad andre

tænker om dig

Jeg får hele tiden

at vide at jeg bør

klippe ledningen

Mine venner kan

ikke udholde at jeg

tænker/snakker om dig

I forgårs blev jeg

smidt ud af en engelsk

kvinde ved navn

Bex

fordi jeg “kom

til” at nævne dig

Og fordi jeg havde

kaldt hende

Kraken

(fordi hun havde

sammenlignet sig

med et søuhyre

(

Cthulu

))

hun flippede grønlangkål …

måske forståeligt

Jeg bakkede langsomt

ud af hendes fremlejede

Amager lejlighed

Alt i mens hun råbte

af mig:

Forstår du ikke

hvor krænkende det er?

Du kan ikke gå nu!

Hendes flakkende blik

afslørede hvor meget

min ligegyldighed

overfor hendes

tyndhudede opførsel

pinte hende

Du var også tyndhudet

Det er derfor jeg

genkender det så

hurtigt nu om dage.

Da jeg kaldte hende

en

Corporate

Warrior

som min eks

Som dig

Så knækkede bogryggen

for hende

Der var fortsat

dug på den uåbnede

flaske rose som

stod på hendes skænk

da jeg tog sko på

Det er længe siden

der var dug på os

Følelsen af hendes

orgasme mod mine

fingre mens jeg pressede

dem dybt op i hendes røv

både bagende varm

lummer og livsfarligt

Sådan føltes hver

dag med dig.

Jeg ser dig for mig

Med lukkede øjne

Nøgen

På ryggen

På en strand

på Sardinien

Med utallige sten

som knapper på din krop

Du vil blive liggende

der

Forevigt

Jeg lader træerne

forbløde udenfor mit vindue

tiden går

åbenbart stadigvæk

udenfor, men ikke her

Det er umuligt at

glemme dig så

længe smerten

og nydelsen går

hånd i hånd

Så længe Udkant

vil trykke mine digte

om dig

Om os

Et os der ikke

længere eksisterer

Kun i mig

Jeg hører dig i

det fjerne

Mange tak,

Stop!

Det er meget interessant

Men vi stopper her!

Din besættelse af

mig TK er alt

Andet end smittende

På afstand ligner

du en stor

forvirret fugl

Der flakser ildevarslende

Mellem træerne

Det er derfor jeg

Forbliver i mit

Søborg’ske

eksil

Alt hvad du ønsker dig

Har noget med døden

at gøre

Det står skrevet i dine øjne

Du kan læse hvad som helst

Ind i mine ord kvinde

Men faktum er at jeg

Elsker en

Også selvom det ikke

Er gengældt

181024