Slangen

Forsøger hitte hoved og hale

I hvad fanden der sker i mit liv

Dette såkaldte eneste ene liv

Som jeg ikke kender udløbsdatoen på

Jeg suger alle indtryk ind

Der er flere end jeg kan nå at omfavne

Flere end jeg kan nå at smelte

Jeg ser ud på den samme

bygning jeg har set ud på

i snart 13 år

Den er mig bekendt og

Helt fremmed

Til mødet i morges med skolen

Sagde de at min søn tit

Ikke kunne mærke sig selv

Ikke kunne mærke sin krop

At han agerede grænseløst

Og handlede uforsvarligt

Jeg foldede mine hænder og

Så på mine malede negle

Jeg så på de voksne rundt om bordet

Og følte mig 8 år igen

Følte hans smerte

Og selvom det var hans mor

Der fældede tåre

Så græd jeg indvendigt

Græd til jeg glemte

Tid og sted

Jeg har altid fulgt mine

Instinkter

Altid været en mand der ikke

Frivilligt underkastede mig andres

Vilje og altid bildt mig ind

At de eneste regler der betød noget

Var mine egne

Men her sad jeg med et spejl

På hvor smertefuld denne

Modus var

Hvor destruktiv den var

På en lille sårbar over vågen dreng

Pludseligt gik det op for mig

At vi begge var som søslanger

Søslanger der ikke kunne svømme

Og led af vandskræk

Hverken han eller jeg er trygge

I vores naturlige miljø

At jeg alene kan lære ham

At svømme

Men kun hvis jeg selv tør

Jeg turde godt i går

Jeg så min kvinde sluge

Slanger

Så hende grådigt sluge alt

Knuden i maven kunne jeg

Ikke dele med hende

Når hun nysgerrigt næsten

Forventningsfuldt kiggede gennem

Hullet og åbnede munden

Så var det som en svømmetur

Ud på det dybe vand

Der hvor de store drenge svømmer

Der hvor dem der ikke er bange

Holder til

Jeg plaskede og forsøgte at holde vejret

Forsøgte at finde en kant jeg kunne

Gribe ud efter

Jeg greb ud efter hende

Men alt hun så og mærkede var

Slangerne der glubsk pressede på

De ville ind

Helt ind i hendes grusomme mund

Mens jeg askegrå fandt flere og større

Slanger

Så slugte hun dem smilende

Indtil min grundvold gav efter

Indtil slangerne blev mig

Indtil det der var mig

Sprøjtede ud i en den

Grøft der hersker

Mellem os

Du ved godt du selv

Vælger dette

Viskede du

At du selv kan stoppe det

Jeg kunne blive ved hele

Dagen

Men jeg behøver ikke

Sagde din stemme i mit øre

Din slange er nok for mig

Nej den er mig dyrebar

Den er perfekt

Jeg er skabt til at være

Dens slangetæmmer

Men noget i mig kunne ikke stoppe

Noget i mig måtte have flere

Måtte bevise noget

Som jeg ikke helt vidste hvad var

Stadigvæk ikke ved hvad er

Måske har slangerne hjemsøgt mig

Længere end jeg tør huske

Måske har de altid været der

Så at se dem helt tæt på

Høre dig nyde deres forkælelse

Så deres blodsprængte åre

Og høre deres tyngde

Mod din kind

Ramte måske noget i mig

Noget i mig bød mig

At byde mig selv dette skue

Min kærlighed vokser

I en sær asynkron takt

Det har den lige fra begyndelsen

Så jo mere jeg byder mig selv

Desto mere elsker jeg dig

På trods af at det krænker mig

Når du velvilligt lader dig bruge

I mit mentale spil kegler

Faktisk aner jeg intet men agerer

Ene og alene på instinkt

Forsømmer jeg mig selv

Når jeg lader slangerne forlyst sig

Forstærker jeg min egen forlegenhed

I et forkvaklet forsøg på at

Være en anden end den jeg faktisk er

Tager jeg en forklædning på

Som ikke narrer nogen

Ikke narrer dig i en sekund

Du lagde blidt din

hånd på min mave

Mens slange karrusellen

Drillende drejede rundt

Inde i mit forvirrede hoved

Måske gør jeg alt dette

Fordi jeg ikke kan mærke

Min krop

Og agerer grænseløst som

Et råb om hjælp

Så stop mig dog

Mit sind er en gåde

Jeg forstår så utroligt lidt

Om hvem jeg er selv

Efter 48 år

Fordi når jeg tænker på

Slangerne der nærmer sig min

Kvindes mund nu

Så får jeg lyst til at se mere

Til at se slangerne kaste op

Ud over hendes

Fordrejede smukke

ansigtsfolder

Det er forfærdeligt

Så meget jeg elsker hende

Så meget jeg har lyst til at

Korrumpere hende

Så hun bliver lige så beskidt

Som jeg føler mig selv

Så min engledyrkelse af hende

Kan endegyldigt slutte

I skyggen af en enorm

Enøjet slange