Selvportræt

Selvportræt
På skærmen ser jeg et
Næsten menneskelignende væsen lykkeligt
Smilende sit dvaske dejsmil
Uvidende min smerte
Jeg ser væsnet
Dreje om hjørner og sågar sætte farten op
Mens alt står stille indeni mig
Ude i mit designerkøkken står
Væsnet, der ligner mig i et og alt,
Med ryggen til - krumrykket og lige så skamløs som jeg er skamredet
Min åndedræt fortættet til en gennemsigtig
Koldfront på det glasskår jeg gnuer for at mærke noget
Nævn en ting, væsen af mit syge sind, som du kan lave som jeg ikke kan lave bedre!
En buldrende påtrængende frygtelig
Brølen siver ud af min strube men intet når
Frem før væsnet langsomt